2 gange overvåget samvær og derefter samvær under børnesagkyndig undersøgelse. Ikke grundlag for krav om urinprøve, TFA 2009/164 VLK

2 gange overvåget samvær og derefter samvær under børnesagkyndig undersøgelse. Ikke grundlag for krav om urinprøve, TFA 2009/164 VLK

Sagen drejer sig om 2 børn på 8 og 2½ år.

 

F havde en dom på 3 års fængsel for salg af narkotika. Han manglede at afsone 8 måneder. M beskyldte F for at være truende og voldelig. Han arbejdede med et lille byggefirma og som tatovør.

 

F angav også at være bange for M, der truede ham.

 

Retten besluttede at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse. Striden stod herefter om samværet i undersøgelsesperioden.

 

Byrettens begrundelse:

 

Retten finder på baggrund af samtalen med A sammenholdt med parternes forklaringer, at der bør fastsættes midlertidigt samvær for F med A og B, indtil der foreligger en endelig afgørelse i sagen, jf. forældreansvarslovens § 29, stk. 1.

Da der er gået mere end ½ år siden, at F har haft kontakt med børnene, finder retten, at det efter omstændighederne vil være bedst, at de to første samvær fastsættes som overvågede samvær, sådan som det er beskrevet nedenfor.

Efter de to første samvær finder retten, at samværene kan fastsættes i overensstemmelse med F’s forslag, sådan som det også er beskrevet nedenfor.

 

Landsrettens begrundelse:

 

Af de grunde, der er anført af byretten, og da der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for, som subsidiært påstået af kærende, at fastsætte bestemmelser om overvågning af samværene indtil sagens afgørelse i videre omfang end sket eller vilkår om, at indkærede skal afgive urinprøver i forbindelse med hvert samvær, tiltrædes det, at der er truffet bestemmelse om midlertidigt samvær som sket.

 

 

 

Det er vanskeligt at gennemføre en realistisk børnesagkyndig undersøgelse, uden at den børnesagkyndige ser børn og forældre sammen på et realistisk niveau.

 

Derfor er rettens afgørelse forståelig.

 

Men jeg skal ikke skjule, at der er situationer, som ligner denne, hvor jeg indædt ville forfægte det synspunkt, som M anfører.

 

Det er en af de sager, hvor jeg ved at se sagen på tryk tænker, at den er forkert – og funderer over, om det er rettens indtryk af parterne, der har gjort udslaget.

 

Den må efter min mening ikke læses som et udtryk for, at der altid og ukritisk skal gives samvær i sådan en situation.

 

Viggo Bækgaard.