Afvisning af forældreansvarssag efter forældreansvarsloven § 39, TFA 2013/391 VLK og UFR 2013/1570

Afvisning af forældreansvarssag efter forældreansvarsloven § 39, TFA 2013/391 VLK og UFR 2013/1570

Statsforvaltningens begrundelse:

For så vidt angår den ansøgning om overførsel af forældremyndighed, subsidiært tildeling af børnenes bopæl mener vi ikke, at du har påvist så væsentligt forandrede forhold, at det kan begrunde en ændring af forældremyndigheden eller bopælen. Vi synes heller ikke, du har godtgjort, at ændringen kan være bedst for A, B og C.

Vi har lagt vægt på, at domstolene kontinuerligt og gentagne gange har taget stilling til dine ansøgninger om bl.a. ændring af bopæl, senest ved Vestre Landsrets dom af 3. september 2012, og at der ved alle retshandlingerne er afsagt dom om, at faren får tilkendt bopælen. Der er derfor heller ikke grundlag for at overføre forældremyndigheden til dig alene.

Vi mener derfor samlet set, at det er nødvendigt at skærme børnene for yderligere procesførelse.

Da bopælen opretholdes hos faren, bortfalder din ansøgning om ændring af samværet.

Byrettens begrundelse:

Ved dom af 17. januar 2011 afsagde Retten i Kolding dom om, at faderen skulle have bopælsretten over C, A og B. Dommen blev stadfæstet af Vestre Landsret den 18. maj 2011. Moderen indbragte herefter spørgsmålet om bopæl og samvær for Statsforvaltningen Syddanmark, der den 22. juli 2011 indbragte sagen for Retten i Kolding. Retten i Kolding afsagde den 24. november 2011 dom om frifindelse af faderen for påstanden om ændring af børnenes bopæl og ændring af samvær, hvilken dom blev stadfæstet den 10. februar 2012 af Vestre Landsret. Moderen indbragte herefter sagen for Statsforvaltningen Syddanmark, der den 26. marts 2012 på ny indbragte sagen for Retten i Kolding. Retten i Kolding afsagde den 29. juni 2012 dom om frifindelse af faderen for påstanden om ændring af børnenes bopæl og ændring af børnenes samvær med moderen. Denne dom blev stadfæstet af Vestre Landsret den 3. september 2012.

Børnenes perspektiv er ved alle de tre retssager belyst ved afholdelse af børnesamtaler, og det fremgår, at hovedindholdet af disse samtaler har været, at børnene ønsker at have bopæl hos faderen.

Moderen har således kontinuerligt anlagt sager om ændring af bopælen og afgørelserne om samvær over de 3 børn, senest i forbindelse med denne sag, der er indbragt for retten den 16. oktober 2012, og dermed kun knap en måned efter at Vestre Landsret sidst har afsagt dom i sagen. Moderens beskyldninger mod faderen er i vidt omfang de samme, som har været fremsat i forbindelse med de tidligere sager, og beskyldningerne er ikke nærmere underbygget, ligesom det heller ikke i øvrigt er godtgjort, at der er sket ændringer i forholdene, der kan begrunde, at det vil være bedst for børnene på ny at behandle sagen.

Idet det bemærkes, at bestemmelsen i forældreansvarslovens § 39, stk. 2, blev indført med den intention, at skærme barnet mod unødvendig procesførelse og den psykiske belastning, det er til stadighed at være genstand for sagsanlæg, tager retten faderens påstand til følge som anført nedenfor.

(stadfæstelse af Statsforvaltningens afgørelse)

Landsrettens begrundelse:

 

Landsretten bemærkede, at der ikke er grundlag for at forhandle kæremålet mundtligt.

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.