Afgørelse om midlertidigt samvær uden ny samtale med 9-årig, TFA 2009/573 ØLK
Byrettens begrundelse:
Retten finder efter en samlet vurdering, herunder resultatet af den forestående børnesagkyndige undersøgelse, at det er vigtigt at sikre, at S igen får kontakt til sin far F, jf. forældreansvarslovens § 29.
Retten finder imidlertid ikke grundlag for at fastsætte det midlertidige samvær som anført af sagsøger. Retten har her lagt vægt på, at S ikke har set sin far siden efteråret 2008, samt på de oplysninger, der fremgår af det fremlagte notat fra statsforvaltningen.
Retten finder derfor, at det midlertidige samvær skal foregå som fuldt overvåget samvær i samarbejde med institutionen – – -, – – -, som nedenfor fastsat.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder, at der til brug for afgørelsen om midlertidigt samvær foreligger en tilstrækkelig belysning af barnets perspektiv ved, at byretten har inddraget den børnesagkyndige samtale, der den 23. december 2008 blev gennemført med S.
Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stadfæstede Landsretten kendelsen.
M flytter og vil have børnene med. Desuden skal de efter hendes opfattelse skifte skole.
Byretten snubler godt og grundigt i argumentationen, idet dommeren er meget optaget af skoleproblematikken. Byretten ophæver den fælles forældremyndighed af den grund og giver i øvrigt F, der jo ikke flytter, forældremyndigheden.
Landsretten konstaterer relativt tørt, at børnene jo går i skole der, hvor de hele tiden har gået. Og da man i øvrigt finder, at det vil være bedst for børnene at blive hos F, beslutter man det.
Jeg synes så også, at landsretten snubler ved at bruge argumentet, at børnene så kan fortsætte i den hidtidige skole.
Derved bliver afgørelsen en skoleafgørelse uden at være det i formel forstand.
Ak ja – hvem har også sagt, at forældremyndighedssager eller forældremyndighedsjura skal være let?
Viggo Bækgaard