10-årigs modne og overbevisende redegørelse over for landsdommerne førte til, at han og lillebror på 4 skulle bo hos M, TFA 2009/269 VLD
Byrettens begrundelse:
Retten lægger efter konklusionen i den børnesagkyndige erklæring til grund, at det ved undersøgelsens afslutning var bedst for A og B, at de fik bopæl hos F. Den børnesagkyndige har således, uanset at A har givet udtryk for, at hun helst vil bo hos M, konkluderet, at A og B bør bo hos F, og henvist til, at det er F, der har mest overskud og flest ressourcer til at tage sig af børnene på en hensigtsmæssig måde. Da retten ikke finder, at de efter undersøgelsens fremkomst fremlagte bilag og de afgivne forklaringer kan ændre herved, er det fortsat bedst for A og B, at de får bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 4.
Landsrettens begrundelse:
A har ved flere lejligheder, herunder i forbindelse med samtaler med en psykolog, fastholdt sit ønske om at bo ved sin mor, og hun har for landsretten på en moden og overbevisende måde redegjort for baggrunden for dette ønske.
Det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelse fra juli 2008, at det på daværende tidspunkt virkede som om, det var faren, der havde mest overskud og flest resurser til at tage sig af børnene. Det fremgår imidlertid endvidere af undersøgelsen, at moren var den, der var mest påvirket af separationen, og det må antages, at dette har haft indflydelse på den børnesagkyndiges vurdering af parternes resurser på dette tidspunkt. Det lægges til grund, at moren nu har fået det bedre, og at hun fuldt ud har været i stand til at varetage omsorgen for børnene, mens de har været hos hende.
Herefter, og da der ikke er grundlag for at bestemme, at børnene skal have bopæl ved hver sin forælder, finder landsretten, at det er bedst for børnene, at de får bopæl ved deres mor.