Samværssag hjemvist til Familieretshuset om samvær mellem 2-årigt B og F, selv om tidligere begrænset samvær og vanskeligheder omkring samværsstøtte. Om tryghedsperson, TFA 2023/246 VLD
Byrettens begrundelse:
Familieretten lægger til grund, at der er behov for en tryghedsperson, som kan støtte B under et eventuelt samvær. Under sagen har der været afholdt overvåget samvær, og det fremgår af samværsrapporten, at det har været endog meget vanskeligt for moren at fungere som tryghedsperson. Forespurgt om mulighederne for, at en anden kan agere som tryghedsperson, har moren oplyst, at hendes mor og broder ikke ønsker at deltage som tryghedspersoner. Moren kan derfor ikke pege på en anden mulig tryghedsperson under samvær. Familieretten bemærker, at kommunen ikke kan forventes at deltage fast under samvær med et barn, som i øvrigt ikke kendes i det kommunale regi. Det er således ikke pt. fastlagt støtte under samvær med kommunens mellemkomst.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold, herunder navnlig B’s alder og beskedne kontakt med sin far hidtil, og da der ikke pt. ses mulighed for at etablere en fast samværsstøtte, finder Familieretten, at der ikke for tiden skal fastsættes samvær mellem B og F.
(resultat i byretten altså ikke-samvær)
Landsrettens begrundelse
Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal et barns forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. lovens § 4.
Spørgsmålet i denne sag er herefter, om det vil være bedst for B at fravige dette udgangspunkt og komme tilden konklusion, at det vil være bedst for hende, at hun ikke har samvær med sin far, F.
Der har været afholdt observerede samvær mellem B og F efter Familieretshusets nærmere bestemmelse, og det fremgår af Familieretshusets rapport vedrørende disse samvær bl.a., at det ikke har været observeret, at F under samværene har været uhensigtsmæssig i sin adfærd over for B eller M. Når B har haft overskud, er det indtrykket, at der har været en fin kontakt mellem hende og F, der har formået at strukturere og rammesættesamværet på en måde, hvor han forekommer forudsigelig for B, så B har kunnet blive i kontakten med ham og har fået et positivt samvær.
Det fremgår af Familieretshusets underretning af 19. september 2022 til Ringkøbing-Skjern Kommune bl.a., at B under samværsforløbet forekommer meget svingende i sin følelsesmæssige tilstand, og at det er indtrykket, at hendes tilstand ofte virker afledt af M’s følelsesmæssige tilstand.
Det lægges herefter til grund, at det ikke er F’s kontakt med B under samværene, der giver grundlag for bekymring for B, men hendes mors, M’s, følelsesmæssige og svingende tilstand og adfærd i forbindelse med samværene, hvor hun har været tryghedsperson for B.
På den baggrund og i øvrigt efter det indtryk, landsretten har fået af F, finder landsretten, at det ikke vil være bedst for B at fravige udgangspunktet om, at hun skal have samvær med sin far.
Da det vurderes, at der kan være behov for støtte til B i forbindelse med samvær, tager landsretten herefter F’s subsidiære påstand til følge således, at sagen hjemvises til Familieretshuset til fastsættelse af samvær for B med ham.
(Resultat: Familierettens dom ændres således, at sagen hjemvises til Familieretshuset til fastsættelse af samvær for B med F.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.)
Kommentar:
Afgørelsen læner sig op af en problemstilling, der har optaget mig ganske meget i et stykke tid. Læs mit indlæg om tryghedspersoner.
Det forekommer besynderligt, at ingen tilsyneladende har forholdt sig til vigtigheden af, at der er neutrale personer, som kan optræde som tryghedsperson. Det er åbenlyst rigtigt, at det ikke er en kommunal opgave, men man må også som mor i denne situation gøre ”alt muligt” for at medvirke.
Ved læsning af dommen ser jeg den fuldstændig klassiske situation, at Ms egen bekymring eller frygt kommer til at fylde rigtig meget i rummet på en måde, hvor man faktisk ikke kan vurdere barnets reaktion over for F.
Det må samtidig understreges, at jeg ikke kan vurdere, hvordan et eventuelt reelt presset barn på 2 år vil reagere over for en person, der – måske pludselig – vil opføre sig ”sødt og normalt”. For alle kan formentlig godt ”styre sig”, når man er overvåget.
Det eneste, som jeg reelt får ud af den afgørelse er, at barnet og M trækkes gennem møllen én gang til. Om det er Ms skyld eller landsrettens kan jeg umuligt vurdere.
Viggo Bækgaard
20. juli 2023