Om tryghedsperson til overvåget samvær.
Denne opdaterede artikel bør læses i sin helhed. Vær særlig opmærksom på, at den reelt er omskrevet den 28. november 2023 men har eksisteret i en ”forældet” version.
Jeg har beskæftiget mig indgående med forældreansvarsproblematikken lige siden, vi startede Landsforeningen Børn og Samvær i 2000.
Mange har hørt min morbide metafor, hvor jeg siger, at nogle gange kan man som bopælsforælder opleve sig som de jødiske kvinder i koncentrationslejrene under anden verdenskrig. De skulle holde børnene i hånden som tryghedspersoner på vej til gaskamrene.
Jeg har haft en disput med Familieretshuset om tryghedsperson til børnene i forbindelse med overvåget samvær. Den udveksling sætter egentlig min metafor lidt i relief.
Mit synspunkt var og er, at det godt kan være rimeligt, at et barn ikke skal gå alene ind til et overvåget samvær, men have en “tryghedsperson” med.
Men der er objektivt situationer, hvor forældrenes indbyrdes relationer er så dårlige og bopælsforælderen så bange, at det ikke giver mening, at det er bopælsforælderen, som deltager.
Som du kan se af den korrespondance, jeg linker til, synes “systemet” vist nærmest, at det kan da godt være, men det er de ret ligeglade med.
I den første korrespondance nedenfor dækker man behørigt over medarbejderen og vælger at misforstå, at der var tale om en person fra Børns Vilkår, som barnet rent faktisk kendte.
Budskabet synes at være, at bopælsforælderen ikke behøver selv at stille op som tryghedsperson men alligevel har et kæmpe ansvar. Helt galt bliver det af den opfølgende korrespondance.
Til Familieretshuset om tryghedsperson 15. februar 2023
Fra Familieretshuset om tryghedsperson 21. marts 2023
”Systemets” synspunkt var altså i al fald i marts 2023, at bopælsforældren for alt i verden skal deltage personligt og alternativt stille en anden tryghedsperson til rådighed.
Jeg vender tilbage til endnu et brev fra Familieretshuset, der viser, hvordan ”systemet” er tilbøjelige til at ”beskylde” en part for at skabe problemer, hvis vedkommende ikke sikrer sig, at overvågede samvær kan gennemføres.
Den 3. november 2023 dukker der en artikel op på Litehouse Consults hjemmeside, hvor Familieretshuset over for Litehouse Consult anerkender, at bopælsforælderen ikke har pligt til at deltage i overvåget samvær og samtidig erkender, at bopælsforælderen ikke har pligt til at stille en stedfortræder eller såkaldt tryghedsperson til rådighed.
Med den oplysning blev jeg rigtig nysgerrig. For havde Familieretshuset endelig indset det alvorlige i problemstillingen? Det skal vise sig ikke at være tilfældet.
Derfor skrev jeg til Familieretshuset den 8. november 2023 i et forsøg på at få Familieretshuset til at tage reel stilling til, hvad man virkelig mener og har tænkt sig i en situation, hvor bopælsforælderen ikke magter at deltage.
(Jeg skal bemærke, at linket i det brev til nærværende artikel er til den oprindelige version og ikke den version, du læser her.)
Mit håb var selvfølgelig, at man klart ville melde ud for det første, at man er helt bevidst om, at der er situationer, hvor en bopælsforælder ikke magter at deltage i overvågede samvær, og at man fuldt ud accepterer, at der kan deltage en tryghedsperson også uden for det tætte miljø omkring barnet, hvilket kan være en trænet ”bisidder-type” for eksempel fra Børns Vilkår.
Svaret fra Familieretshuset dukkede op den 23. november 2023.
Det svar er desværre nærmest volapyk. Kontorchefen skriver lettere oversat følgende med min ironiske kommentar med fed skrift og i parentes:
- Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt med en tryghedsperson (forståeligt og rigtigt. Det har jeg skrevet ret tydeligt i mine henvendelser til Familieretshuset)
- En tryghedsperson er en voksen, som barnet har en relation til og føler sig tryg ved (jo – det er indlysende)
- Det kan derfor ikke være en vilkårlig person, der fremstår tillidsvækkende (en sten kan ikke flyve; morlil kan ikke flyve – ergo er morlil en sten. Sætningerne giver ikke mening. Grundbetingelsen er, at barnet er trygt. Familieretshusets forudsætning hænger ganske enkelt ikke sammen.)
- Hvis det vurderes, at der er behov for en tryghedsperson, er det Familieretshusets udgangspunkt, at bopælsforælderen deltager. (Prøv at sammenholde med det, som man har skrevet til Litehouse som citeret ovenfor. I virkeligheden siger man noget i retning af, at bopælsforælderen ikke behøver at deltage, men skal deltage alligevel. ELLERS…..?)
- Hvis det er umuligt for bopælsforælderen at deltage, vil Familieretshuset forsøge at hjælpe med at finde en (jeg læser det som den rendyrkede ondskab, hvor Familieretshuset synes at ville finde en, som passer i deres kram. Det kan ganske enkelt ikke accepteres. Det vigtige må altså være, at det er en neutral person i forhold til forældrene og ”sagen”.)
- Hvis det ikke er muligt for bopælsforælderen at deltage og ikke medvirker til at finde en anden tryghedsperson, kan det betyde, at det overvågede samvær ikke kan gennemføres (Ja – det kan blive konsekvensen. Her skal du læse videre nedenfor om et par nye afgørelser fra 2023).
- Det vil også kunne føre til, at bopælsforælderen mødes med processuel skadevirkning i forbindelse med sagens videre forløb. (Her bliver svaret både ondt og arrogant. Frit og ucharmerende oversat betyder ”processuel skadevirkning”, at sagen kan gå imod en, hvis man ikke ”makker-ret”. Det er et eklatant eksempel på, at ”systemet” er kynisk og slet ikke har øje på ”bedst for barnet”. Man vil simpelthen have, at bopælsforælderen skal opføre sig som de jødiske kvinder i KZ-lejrene. UHA altså!)
Sammenfattende er Familieretshusets synspunkt volapyk. Man ønsker i virkeligheden at skræmme forældrene til at rette ind.
Det afgørende må altså være, at barnet kan deltage trygt i et overvåget samvær. Barnet er ikke trygt, hvis bopælsforælderen deltager og selv er utryg. Det kan ikke accepteres, at Familieretshuset finder en tryghedsperson. Familieretshuset opfattes altså ikke af alle som ægte neutral, og så bliver det ikke en tryghedsperson i andres optik end Familieretshusets.
Der synes ikke at være forståelse for de synspunkter, jeg har forsøgt at forklare.
Jeg er egentlig tilfreds med Familieretshusets erkendelse over for Litehouse Consult. Svaret til mig er reelt et ”ikke-svar”.
Samlet giver svarene ikke den afklaring, som egentlig synes at være nødvendig.
For hvad bliver egentlig konsekvensen, hvis det hele ender med, at bopælsforælderen ikke behøver at stille op, og der samtidig ikke bliver andre såkaldte tryghedspersoner end selve overvågeren?
Det spørgsmål kan du måske finde et svar i ved at læse to ret nye afgørelser om samvær, der ikke kunne gennemføres.
Den ældste afgørelse er trykt i TFA 2023/421 ØLD gengivet med mine kommentarer her. Hvis du læser min kommentar til den afgørelse fuld ud, får du et link til en næsten tilsvarende men nyere dom fra 5. oktober 2023.
Det interessante er måske, at de to næsten ens afgørelser er truffet af de samme 2 landsdommere med en konstitueret ved siden. Under den sidste afgørelse gjorde jeg et større nummer ud af netop problematikken om tryghedspersoner til overvågede samvær. Den nyeste afgørelse endte “godt” i landsretten. Men det skal også nævnes, at F i øjeblikket har en ansøgning i Procesbevillingsnævnet om at få sagen for Højesteret – selvfølgelig med den begrundelse, at M chikanerer blandt andet i forbindelse med de overvågede samvær.
Ikke nogen stor taknemmelighed herfra til Familieretshuset.
Udfordringen i forhold til Familieretshusets trussel om processuel skadevirkning er oplagt, at hvis bopælsforælderen ikke “magter” at stille op, vil det med usvigelig sikkerhed i al fald af den anden forælder afføde beskyldninger i alle mulige retninger.
Samtidig er der en kæmpe risiko for, at den politisk korrekte overvåger vil fremstille barnet på en helt anden måde og falsk udtrykke, at det hele er gået “åh så godt” uden at nævne det pres, barnet udsættes for.
Og du har helt ret: min tillid til den del af systemet er ikke kæmpestor.
Viggo Bækgaard
oprindelig artikel 26. maj 2023
Opdateret og ret grundlæggende ændret 28. november 2023