Interesseforum i Statsforvaltningen – når kvinder er voldelige og sexuelt krænkende.
Statsforvaltningen holder et par gange om året et møde i et såkaldt interesseforum. Deltagerkredsen angives at være foreninger inden for Statsforvaltningens familieretlige område. Uden at remse alle op, er det (selvfølgelig) Landsforeningen Børn og Samvær, Børns Vilkår, Red Barnet, LOKK, foreningen af mandekrisecentre, Foreningen Far og Danske Familieadvokater. Denne gang deltog for første gang Foreningen Mor, som åbenbart er genopstået.
Jeg tror, det har været holdt 3-4 gange i alt. For at være helt ærlig kan jeg ikke i dag huske temaer fra de tidligere møder. Min hovedoplevelse har været, at Statsforvaltningen har benyttet møderne til at fortælle om sig selv og de fortræffeligheder, man præsterer i det fantastiske system.
Det seneste arrangement var i torsdags (den 11. november 2016) i Statsforvaltningens Københavnsafdeling.
Der var to ganske interessante, tankevækkende indlæg. Men også reaktionerne var om end ikke interessante – så pudsige.
Om indlæggenes indhold.
Første indlæg vedrørte et projekt, som foreningen af mandekrisecentre er i gang med. Det havde overskriften ”vold mod mænd”. Indlægget var seriøst, velargumenteret og udramatisk.
Man oplever sjældent, at mænd kommer på mandecenteret og siger, at konen udøver psykisk eller fysisk vold. Det er der formentlig flere grunde til. Nogle af dem forekommer oplagt at være fordomme, kultur og skamfølelse. I stedet hører man i stedet noget i retning af: ”Kan I ikke hjælpe mig med at få hende til at lade være med at slå”. Det interessante, som jeg vender tilbage til, var, at de ikke havde oplevet et eneste tilfælde, hvor volden var blevet anmeldt. Man følte frustration over, at Statsforvaltningen negligerer fænomenet.
Projektets erfaringsgrundlag bygger på et lille antal personer, som bor på centrene. Jeg fik indtryk af, at deres projekt, hvor de forsøger at sætte lidt fokus på emnet, har varet knapt et år.
Andet indlæg kom fra Red Barnet. Gitte Jakobsen var rigtig dygtig til at formidle sit budskab. Indlægget var todelt. Det handlede dels om ”kvinder, der begår vold og seksuelle overgreb”, dels om en kampagne, som Red Barnet sammen med Børns Vilkår og DR sætter i gang søndag den 13. november om vold mod børn.
Indlægget var ærlig talt ret barsk og skræmmende. Der blev fortalt om en række ikke nærmere definerede undersøgelser, der synes at afdække for det første, at det ikke kun er far, der slår i familien. Det kommer såmænd ikke for alvor bag på mig. Derimod var det meget overraskende grænsende til chockerende, at undersøgelserne også viser, at kvinder (mødre) i ikke helt ringe grad udfører seksuelle overgreb på børn.
Også indlægget fra Red Barnet virkede velargumenteret og udramatisk i klassisk forstand. Hun formåede at tonesætte sine pointer på en sådan måde, at i al fald jeg sad med gåsehud og egentlig var tæt på at fælde en lille tåre.
Reaktioner på indlæggene.
Begge indlæg gav anledning til ganske mange bemærkninger og gode spørgsmål. Jeg sad under indlæggene lige over for FF-gruppen og betragtede de non-verbale reaktioner. De sad og nikkede frydefulde over den konkrete fokus på vinklingerne. Som nævnt var der en ny ”Foreningen Mor” repræsenteret. Derfra forsøgte man med en negativ bemærkning til Red Barnet, der blev beskyldt for at slynge om sig med ikke specifikke påstande om undersøgelser, der begrunder, at mor slår eller udøver seksuelle overgreb.
Her kom jeg vist til at hvæse ud i rummet, at vi her hørte FF-argumenter med modsat useriøst kønsfortegn. Det fik en af FF-kvinderne til at hvisle ”så så”. Jeg hyggede mig.
Debatten var god og sigende i forhold til Statsforvaltningen.
Det interessante for mig var, at begge indlæg gav anledning til relevante drøftelser.
Både repræsentanterne for LOKK og Mødrehjælpen gav udtryk for, at de to indlæg sådan set afspejlede nøjagtig de samme reaktioner og problemstillinger, som de hver for sig oplever. En af dem sagde, at der næppe overhovedet er forskel på mænds og kvinders reaktioner, når de bliver udsat for psykisk eller fysisk vold.
Frustrationen går temmelig bredt på, at fænomenerne overhovedet ikke kan vække engagement i Statsforvaltningen. Jeg fik lejlighed til at ride min gamle kæphest om, at det nærmest er en skandale, at Statsforvaltningen ”kræver” politianmeldelse for at tage sådan en problemstilling op. Se f. eks. min artikel ”Hvad gør man, når der er mistanke om vold mod børnene?”.
Der var bred enighed blandt dem, der ytrede sig om, at Statsforvaltningens indsats i disse sager ikke er tilfredsstillende.
For mit vedkommende var det en rigtig god eftermiddag. Jeg drager ikke i tvivl, at verden er mere nuanceret end som så. FF-grupperingerne, der jo plejer at benægte hver eneste gang, der bliver nævnt både vold og psykisk vold, blev efter min vurdering fanget i deres umiddelbare begejstring for emnets tilsyneladende fokusering på kvinden som den skyldige. Det skal dog i sandhedens interesse nævnes, at debatten faktisk hele bordet rundt var mere seriøs end kønsbestemt.
Det er netop det, der gør det bare en lille smule lettere i fremtiden at argumentere for, at alle problemstillinger skal vurderes seriøst og grundigt.
Min frygt er desværre, at vi ikke kommer nogen vegne med det i det nuværende system.
Viljen er der ganske simpelt ikke i Statsforvaltningen.
Viggo Bækgaard
Formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær