Eneforældremyndighed til F over P1 (10 år) og P2 (5½ år). Ingen samvær med M, Retten i Svendborg 20. juni 2024, utrykt
Rettens oplysninger gengivet i dommen:
M og F ophævede samlivet i efteråret 2023.
Familieretshuset traf den 21. december 2023 en afgørelse om, at P1 og P2 skulle have midlertidig bopæl hos M, og at pigerne skulle have midlertidigt samvær med deres far i lige uger fra torsdag til mandag og jule- og nytårssamvær i 2023.
M tilbageholdt pigerne fra samvær, hvorfor familieretten den 22. januar 2024 behandlede sagen om fuldbyrdelse af samvær efter anmodning fra F. Familieretten fremkom under retsmødet med en tilkendegivelse om, at det ville være bedst forP1 og P2 at have samvær med deres far, hvorefter de blev udleveret til F.
Familieretshuset traf den 8. marts 2024 en afgørelse om, at F midlertidigt skulle have forældremyndigheden over P2, og at P1 midlertidig skulle have bopæl hos sin far. Endvidere traf Familieretshuset afgørelse om, at pigerne skulle have samvær med deres mor i lige uger fra fredag til mandag.
Familieretten har bl.a. indhentet udtalelser fra skolen, politiet og X Kommune, ligesom der er fremlagt underretninger, brev fra Folketingets Ombudsmand mv.
P1 har den 5. juni 2024 været til børnesamtale i familieretten. Hovedindholdet af samtalen fremgår af et notat af 5. juni 2024 fra den børnesagkyndige psykolog, der samme dag på baggrund af børnesamtalen lavede en skriftlig underretning til X Kommune.
Byrettens begrundelse:
Familieretten lægger til grund, at forældrene siden samlivsophævelsen i efteråret 2023 har haft et højt konfliktniveau, hvilket har medført, at P1 og P2 er kommet i mistrivsel og har belastningssymptomer. Begge piger er desuden i en loyalitetskonflikt i forhold til deres forældre, som begge modtager familiebehandling af kommunen.
M er fremkommet med en række meget alvolige beskyldninger mod F, herunder senest beskyldninger om seksuelle overgreb mod P2, hvilket har medført, at hun mandag den 18. juni 2024 har tilbageholdt pigerne efter endt samværsweekend. På trods af de mange beskyldninger mod F har politiet – der den 6. juni 2024 foretog en videoafhøring af pigerne – ikke rejst sigtelse mod ham, ligesom kommunen ikke har fundet anledning til at udtrykke bekymring for, at pigerne bor hos deres far. Kommunen har således senest den 17. juni 2024 vurderet, at der på baggrund af en børnesamtale med P2 ikke skal ske politianmeldelse i forhold til beskyldningerne om seksuelle overgreb mod hende.
Der er derfor påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om pigernes forhold, og at det er bedst for P1 og P2, at den fælles forældremyndighed over P1 ophæves, og at F fortsat skal have fuld forældremyndighed over P1 og nu også over P2.
Retten lægger herved vægt på, at M lider af angst og også har en forstyrrelse i sin personlighedsstruktur. Endvidere lægger retten vægt på, at P2s børnehave i en udtalelse af 14. maj 2024 bl.a. har beskrevet, at der er kommet mere ro på P2 efter, at hun er flyttet hjem til sin far, ligesom P1s skole i en udtalelse af 17. maj 2024 har beskrevet, at P1 er glad og positiv i skolen, når hun bor hos sin far, mens P1 har et større behov for at tale med de voksne, når hun har været hos sin mor. I samme forbindelse har retten lagt vægt på skolens underretning af 13. juni 2024 omkring P1s udtalelser om, at far slår sammenholdt med P1s klassekammerats udtalelser om, at klassekammeraten ikke synes, at det er ok, at P1 fortæller sådan, når det ikke passer.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt, jf. § 1, og § 4.
Spørgsmålet er herefter, om P1 og P2 skal have samvær med M, hvilket vil være det helt klare udgangspunkt, da det som altovervejende hovedregel er bedst for børn at have kontakt med begge deres forældre.
Efter familierettens samlede vurdering skal P1 og P2 – selvom de er glade for deres mor og vil komme til at savne hende – ikke på nuværende tidspunkt have samvær med M.
Familieretten lægger herved vægt på, at det på nuværende tidspunkt ses at være skadeligt for pigerne at have samvær med M, idet hun påvirker pigerne med sin egen virkelighedsopfattelse, der ikke harmonerer med de faktiske forhold. Dette understøttes af, at kommunen i en udtalelse af 18. juni 2024 har vurderet, at M i processen omkring beskyldninger om seksuelle overgreb mod P2 ikke på nogen måde formår at skåne P2 eller tilsidesætte sine egne behov og i samme forbindelse ikke tager imod kommunens anbefalinger.
Familieretten bemærker, at det er vigtigt for pigerne og deres trivsel, at de på sigt får samvær med deres mor igen, eventuelt som overvåget samvær med en efterfølgende optrapningsordning, der bør følges tæt af kommunen.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19, og § 21.
Byrettens resultat:
Eneforældremyndighed til F – ingen samvær.
Kommentar.
Jeg har modtaget dommen fra M umiddelbart efter dommen. Jeg har tidligere modtaget den midlertidige afgørelse fra marts og kommenteret på den.
Her hæfter jeg mig ved, at der er kommet beskyldninger (bekymringer?) frem om seksuelle overgreb og i den forbindelse så sent som den 18. juni (samme dag som retsmødet ifølge retsbogen med forklaringer) har tilbageholdt på trods af de midlertidige afgørelser.
Da jeg kun kender sagen fra dels den midlertidige afgørelse og fra dommen med forklaringer, kan jeg på ingen måde vurdere validiteten af Ms beskyldninger mod F.
Men jeg må altså tillade mig at gå ud fra, at M forud for sine handlinger har rådført sig med sin advokat. Jeg vil også tillade mig at gå ud fra, at handlingerne ikke er bakket op af advokaten.
Jeg må endnu engang i forbindelse med mine kommentarer understrege, at det er meget, meget vigtigt at tænke sig grundigt om og altid søge ekspertens rådgivning (konkret ens advokat, der er tæt på sagens faktum). Derudover vil jeg tillade mig at gentage fra min kommentarer i forbindelse med den midlertidige afgørelse i marts:
Det rigtige og kloge ville på det tidspunkt have været at ”banke M på plads” og ”tvinge” hende til at udlevere børnene på trods af hendes frygt.
Her er det, at jeg nok ville have sagt, at vi kan have et eksempel på mit morbide mangeårige udsagn, hvorefter mødre stilles som mødrene i KZ-lejrene, som skulle holde børnene trøstende i hånden og følge dem i gaskamrene.
I dag kunne jeg tilføje en andet af mine sarkastiske bemærkninger, hvor jeg siger, at fremtidens Mette Frederiksen kommer til at undskylde for nutidens ”systemsynder” på samme måde, som man har gjort over for Godhavns-drengene, Sprogø-pigerne og nok snart også for grønlandspigernes tvangsopsatte spiral.
Med andre ord er det efter min opfattelse “systemets” entydige ansvar, om børnene udsættes for fremadrettet vold. Det lyder unægtelig barskt – men sådan er realiteterne altså i en situation som denne.
Viggo Bækgaard
20. juni 2024