Kæremål om midlertidig forældremyndighed ikke omfattet af kærebegrænsningen i rpl. § 389

Kæremål om midlertidig forældremyndighed ikke omfattet af kærebegrænsningen i rpl. § 389 a, TFA 2016/178 VLK

Landsrettens begrundelse:

Efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Højesteret har i kendelse af 23. april 2015 i sag nr. 262/2014 (optrykt i UfR 2015.2540) anført, at retsplejelovens § 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde, at bestemmelsen som udgangspunkt afskærer fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selv om afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan.

Den påkærede afgørelse om midlertidig forældremyndighed er truffet under sagens forberedelse.

En afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over barnet, træffes i medfør af forældreansvarslovens § 26, stk. 1. Afgørelsen fastlægger forældremyndigheden i en tidsmæssigt afgrænset periode, idet afgørelsen gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller afgørelse om forældremyndighed over barnet, som kan fuldbyrdes, eller afgørelsen bortfalder, jf. forældreansvarslovens § 26, stk. 2 og 3.

Selve afgørelsen om midlertidig forældremyndighed kan under sagen fuldbyrdes i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 1. En afgørelse om midlertidig forældremyndighed kan også under sagen ændres, hvis det er til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 30, jf. § 4.

Landsretten finder, at en afgørelse om, hvem af forældrene der midlertidigt skal have forældremyndigheden over barnet, er af en sådan karakter, at afgørelsen ikke kan anses for omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a. Kære kan derfor ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.