Fortsat fælles forældremyndighed over P på 14½ år og D på næsten 10 år. Uantastet bopæl hos M for P. Bopæl for D hos M. D skal have samvær med F i en 11/3 ordning, Københavns Byret 26. marts 2026, utrykt

Fortsat fælles forældremyndighed over P på 14½ år og D på næsten 10 år. Uantastet bopæl hos M for P. Bopæl for D hos M. D skal have samvær med F i en 11/3 ordning, Københavns Byret 26. marts 2026, utrykt

Byrettens begrundelse: (Københavns Byret).

Familieretten lægger til grund, at P har udfordringer og behov for skoleskift. D havde udfordringer i børnehaveklassen, men trives nu godt i skolen. Parternes samarbejde om børnene har i perioder været vanskeligt, men retten kan ikke anse det for godtgjort, at dette alene beror på Fs forhold.

På denne baggrund finder retten ikke, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, og retten har derfor ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Efter familierettens samlede vurdering af Ds forhold, herunder indtrykket af ham under børnesamtalen, skal D have samvær med F i overensstemmelse med Fs påstand, dog sådan at samværet i efterårsferien skal være i ulige år gældende fra 2025.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

Under hensyn til det samvær, som har fundet sted, finder retten intet grundlag for at bestemme, at en anke af dommen inden 14 dage skal medføre, at dommens bestemmelse om samvær ikke kan fuldbyrdes. Dommen kan derfor fuldbyrdes straks, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1, 3. pkt.

Byrettens resultat:

Fælles forældremyndighed over begge børn.

12/2 samvær (fredag-søndag) for D (der er ikke samvær for P, og det var ikke en del af aktuel sag). M afleverer  D fredag kl. 15 hos F, og F afleverer søndag kl. 15 hos M).

Feriesamvær:

Vinterferie:

I lige år har D ret til ferie med F fra sidste skoledag før ferien med afhentning i skole til første skoledag efter ferien med aflevering i skole.

Påske:

I ulige år har B ret til ferie med F fra fredag før palmesøndag med afhentning i skole til onsdag før skærtorsdag kl. 16, hvor M henter D hos F. I lige år har D ret til ferie med F fra onsdag før skærtorsdag kl. 16, hvor F henter D hos M til første skoledag efter ferien med aflevering i skole.

Sommerferie:

D har ret til ferie med F i 2 + 1 uge. Sommerferiesamværet starter en lørdag kl. 12, hvor F henter D hos M, og afsluttes en lørdag kl. 12, hvor M henter D hos F.

Sommerferiesamværet placeres efter nærmere aftale mellem M og F. Hvis der ikke opnås enighed, bestemmer M placeringen af sommerferiesamværet i ulige år, og F bestemmer placeringen af sommerferiesamværet i lige år. Sommerferiesamværets placering skal meddeles den anden forælder skriftligt senest den 1. maj i samme år, som sommerferiesamværet skal afholdes.

Efterårsferie:

I ulige år gældende fra 2025 har D ret til ferie med F fra sidste skoledag før ferien med afhentning i skole til første skoledag efter ferien med aflevering i skole.

Juleferie:

I lige år har D ret til samvær med F fra den 23. december kl. 12, hvor F henter D hos M, til den 28. december kl. 12, hvor M henter D hos F. I ulige år har D ret til samvær med F fra den 28. december kl. 12, hvor F henter D hos M, til første skoledag efter ferien med aflevering i skole.

Bortfald:

Weekend- og hverdagssamvær, der falder helt eller delvist i bopælsforælderens ferie, bortfalder helt, hvis bopælsforælderen afholder ferie.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Kommentar:

Det er en sag, om hvilken man med krydsede fingre må håbe som slut på en ellers nærmest never ending story.

Man kan få en del af forhistorien ved at læse en landsretskendelse fra februar 2025 med links til en hel del afgørelser.

Et af sagens gennemgående tema var skolevægring, som jeg bestemt inspireret af denne sag skrev en artikel om for en månedstid siden.

Det kan supplerende oplyses, at sagen i april 2026 blev udsat på diagnosticering af D, hvilket blev afvist med denne begrundelse i det lægelige system: Der lægges vægt på, at vi ikke vurderer, at D kan udredes på nuværende tidspunkt for evt. ADHD, da belastningsniveauet vurderes for højt, samt at der ses meget divergerende opfattelser fra forældrene i anamnesen.

Det er slet ikke ualmindeligt, at forældre ser meget forskelligt på et barns verden. Man kan godt bekymres over, at belastning i sig selv kan forhindre et barns udredning.

I de forløbne måneder fra april 205 til marts 2026 er en 12-2 samværsordning gennemført i overensstemmelse med en midlertidig afgørelse. Skolevægring eksisterer stadigvæk.

M og jeg som hendes advokat resignerede og accepterede uden begejstring den midlertidige ordning som acceptabel. Dommen blev således i overensstemmelse med Ms påstand bortset fra ferier. Det er imidlertid ikke rigtigt som anført i præmisserne, at samværet er i overensstemmelse med Fs påstand. Det er i al fald ikke domskonklusionen.

Men det er ikke en lykkelig dom for D, der som antydet fortsat sidder med store udfordringer.

Jeg TROR ikke, at dommen bliver anket af M. Ro er vigtigere end den endegyldige retfærdighed for D.

Viggo Bækgaard

26. marts 2026