Videokontakt via Familieretshuset fastsat mellem 7-årige B og F, TFA 2023/242 ØLD
Byrettens begrundelse
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder den børnesagkyndiges vurdering af samtalen med Bog rapport vedrørende forsøg på overvåget samvær, må det lægges til grund, at B har en så fastfrossen massivmodstand mod sin far, at det er bedst for hende, at der for tiden ikke fastsættes et samvær eller anden form forkontakt mellem B og far, jf. forældreansvarslovens § 4, jf. § 21 , stk. 3, og § 22
(Resultat: M frifindes – for tiden ikke samvær)
Landsrettens begrundelse
Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at det må lægges til grund, at B har en fastfrossenmassiv modstand mod sin far, og at denne modstand indebærer, at der ikke for tiden kan etableres fysisksamvær.
Landsretten finder, at B’s modstand mod samvær i hvert fald til dels skyldes M’s modstand mod, at der fastsættes samvær. M har endvidere tilkendegivet, at hun ikke syntes, der på nuværende tidspunkt skal være anden form for kontakt mellem B og F. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder landsretten imidlertid, at det vil være til B’s bedste, jf. forældreansvarslovens § 4, at kontakten mellem hende og F – som har været afbrudt i 3½ år – ikke fortsat skal være fuldstændig afbrudt.
På den baggrund træffes der bestemmelse om anden kontakt mellem F og B end fysisk samvær, jf. forældreansvarslovens § 22, stk. 1, som nedenfor bestemt, idet landsretten bemærker, at M har et ansvar for, at B får denne kontakt med F.
(Resultat:
”Familierettens dom ændres således, at B ca. 5 gange af op til ½ times varighed og med omkring 14 dages mellemrum i Familieretshuset og sammen med en medarbejder fra Familieretshuset har videokontakt med F via FaceTime eller en lignende samtaleteknologi.
De nærmere tidspunkter for videokontakten og den nærmere tilrettelæggelse heraf forestås af Familieretshuset.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.”
Kommentar:
Dommen bekræfter en relativ ny tendens, som jeg har omtalt på det seneste. Se for eksempel ØLD fra 1. juni 2023 med mine kommentarer.
Dommen refererer en børnesamtale mellem B og den børnesagkyndige, hvor det nævnes, at B på alle ”andre” områder er nuanceret men i forhold til F meget stålfast i sin afvisning. Den børnesagkyndig skriver således i referatet:
”B’s modstand og fastfrosne billede synes at være så negativt og uforløst, at det kan komme til at udgøre enrisiko for hendes trivsel generelt. Det er derfor min vurdering, at B har behov for hjælp til at tale om far, og tale med far og ad vej forløse det uforløste. En sådan hjælp kan ikke alene ydes af fagprofessionelle og det erderfor min vurdering, at der påhviler B’s mor et stort ansvar for, at hjælpe B med at få et nuanceret billede affaren og hjælpe B med, at blive genforenet med sin far.”
B siger i øvrigt ret klart, at ”far slår”.
Nu skal der så gennemføres en række facetime samvær med stor sikkerhed efterfulgt af endnu en lang sag.
Viggo Bækgaard
20. juli 2023