Tvangsfuldbyrdelse af samvær. Om retsforlig sat over for ny aftale, TFA 2022/188 ØLK
Byrettens begrundelse:
Parterne har den 25. maj 2021 i BS-50535/2020-SVE indgået aftale om optrapning af B’s samvær med F, således at samværet fra den 13. august 2021 skulle udvides til overnatning fra fredag til lørdag. På trods af, at samværet ikke har været gennemført med overnatning, idet F efterkom M’s ønske om, at samværet skulle begrænses til nogle få timer uden overnatning, finder retten ikke, at samværsaftalen må anses for bortfaldet.
Tvangsfuldbyrdelse af samværet kan kun ske, hvis fuldbyrdelse sker af hensyn til B og varetager B’s bedste, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt.
B’s perspektiv under fuldbyrdelsessagen er belyst ved rapport af den 19. maj 2021 fra børnepsykolog D vedrørende overvåget samvær, gennemført i perioden fra den 17. marts 2021 til den 19. maj 2021 – forud for, at parterne indgik samværsaftale den 25. maj 2021. Den børnesagkyndige er i rapporten fremkommet med følgende vurdering og anbefaling:
»Vurdering og anbefaling
Far har fremvist negativalkoholtest (og stoffer) hver gang.
Efter 5 samvær har jeg et klart billede af en kærlig og omsorgsfuld relation mellem far og B. B’s tilknytning til far er tydelig. Alle samvær starter med stor gensynsglæde fra begges side. Far har en overordnet plan for, hvad der skal foregå, og det får han stille og roligt guidet B til at rette ind efter. Al kommunikation foregår stille og roligt, og der opleves ingen konfrontationer mellem B og far. Far er god til at få B til at fordybe sig i en snak om små ting – eksempelvis billeder i en bog, fars redskaber i haven, gamle dage mm., men far skal hele tiden være en del af aktiviteten. B leger ikke selv.
Derfor anbefales det, at samværet fortsættes og optrappes henad vejen, så B får endnu mere glæde af sin far.
Det er også vigtigt at nævne, at det vil have meget stor betydning for B og hans udvikling, at hans far og mor kommer tilbage på sporet igen i forhold at samarbejde omkring deres søn. B har som tidligere nævnt nogle udfordringer, og også set i det lys, er det nødvendigt at mor og far kan kommunikere om, hvordan de støtter ham bedst muligt.«
Familieretten vurderer på den baggrund, at fuldbyrdelse af B’s samvær med F med overnatning fra fredag til lørdag vil kunne ske under hensyn til B og varetage B’s bedste, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt.
Det kan ikke føre til andet resultat, at psykoterapeut C i underretning af den 6. december 2021 til … Kommune har anført, at B mistrives i samværet med sin far. Retten lægger herved vægt på, at psykoterapeut C er antaget af M, samt at psykoterapeut C ikke har set B i samspil med sin far.
Da samværsaftalen er indgået så sent som den 25. maj 2021, finder familieretten heller ikke grundlag for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om aftalen skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456 p, 2. pkt.
M har ikke vist vilje til at udlevere B til samvær med overnatning, hvorfor familieretten fastsætter tvangsbøde, som nedenfor anført.
Familieretten har ved bødens fastsættelse lagt vægt på, at det af M’s årsopgørelse fra 2020 fremgår, at hun havde en personlig indkomst på … kr.
Thi bestemmes
M skal udlevere B til samvær med F.
Hvis M ikke udleverer B til det kommende samvær, der finder sted fra fredag den 31. december 2021 til den 1. januar 2022, skal M betale en tvangsbøde på 1.500 kr.
Familieretten vejledte om reglerne for kære.
Familieretten vejledte om, at retten, dersom B ikke bliver udleveret til samvær i overensstemmelse med rettens kendelse, vil indkalde parterne til et nyt retsmøde med henblik på stillingtagen til, om bøden skal udløses.
Sagen udsat med henblik på, at F giver familieretten besked om, hvorvidt B bliver udleveret til samvær den 31. december 2021.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Efter bevisførelsen finder landsretten således, at parterne ikke har indgået en ny aftale om samvær, der indebærer, at retsforliget af 25. maj 2021 er bortfaldet. Landsretten har særligt lagt vægt på oplysningen om, at F alene har ønsket at samarbejde omkring samværet med M, men har fastholdt et ønske om, at samværet skal foregå i overensstemmelse med retsforliget.
Efter en samlet vurdering finder landsretten ligesom familieretten, at en fuldbyrdelse af B’s samvær med F med overnatning fra fredag eftermiddag til lørdag kl. 15 vil kunne ske under hensyn til B og varetage hans bedste, jf. retsplejelovens § 456 p, 2. pkt.
Landsretten stadfæster derfor familierettens kendelse.