Tvangsbøder med formål at få udleveret 5-årig D til samvær, TFA 2016/267 ØLK
Byrettens begrundelse:
Statsforvaltningen traf afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær den 5. november 2015 efter en begæring herom fra rekvirenten.
Fogedretten lægger til grund, at Københavns Politi den 4. juni 2014 modtog en anmeldelse om et strafbart forhold, der var journaliseret som vold forøvet 02/06-2014-16.50-02/06-2014-17.00, fra, – – -, at rekvisita var forurettet i sagen, og at Københavns Politi den 24. juni 2014 meddelte rekvirenten, at man havde opgivet sigtelsen mod rekvirenten, jf. herved retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, jf. herved bilag E sammenholdt med bilag 2.
Det fremgår, at Københavns Politi den 13. januar 2016 har kvitteret for, at Københavns Politi den 1. december 2015 modtog en anmeldelse om et strafbart forhold, der er journaliseret som begæring om tilhold forøvet 01/10-2015-00.00 til 13/01-2016-00.00, fra – – -, og at rekvisita er forurettet i sagen, jf. sagens bilag F.
Det fremgår, at Københavns Politi den 19. januar 2016 har kvitteret for, at Københavns Politi den 14. januar 2016 modtog en anmeldelse om et strafbart forhold, der er journaliseret som Våbenloven, skydevåben, forøvet 01/01-2010.00 til 01/01-2016-00.00, fra – – -, og at rekvisita er forurettet i sagen, jf. sagens bilag G.
Fogedretten lægger til grund, at rekvisita i den anledning har været til afhøring hos Københavns Politi, og at sagerne er under behandling, herunder at politiet den 23. januar 2016 meddelte rekvisita, at hun havde oplyst, at hendes søster og tidligere au pair havde kendskab til våben på rekvirentens adresse, hvorfor man ønskede kontaktoplysninger på de pågældende.
Rekvisita har forklaret, at hun ikke har anmeldt rekvirenten for at udøve fysisk vold over for B, men at hun har anmeldt den psykiske vold, som hun selv har været udsat for fra rekvirentens side. Rekvisita har i den forbindelse forklaret om, at rekvirenten nogle gange i forbindelse med skænderier blev meget vred, og at han da sagde til hende, at han ville aflive hende, hendes familie og også hendes eksmand, ligesom rekvirenten også truede med at tage livet af sig selv og B.
Rekvirenten har bestridt, at rekvirenten har truet med at slå nogen ihjel.
Rekvisita har forklaret, at hendes kusine så våben hos rekvirenten, da han boede inde i København. Rekvisita har forklaret, at rekvisita selv så 2 pistoler og et gevær, da rekvirenten boede inde i København, og at det var inden B blev født. Rekvisita har forklaret, at hendes søster så nogle våben i 2013.
Rekvirenten har forklaret at det er korrekt, at han har flere våben i sin besiddelse, og at der er tale om et haglgevær, en jagtriffel og tilhørende ammunition. Rekvirenten har forklaret, at idet han har et jagttegn, hvorefter hagljagt er tilladt, har han ret til at have haglgeværet. Han har herudover en våbentilladelse til jagtriflen. Han opbevarer disse våben med tilhørende ammunition i et godkendt våbenskab i kælderen. Baggrunden herfor er, at han går på jagt. Han husker ikke, hvornår han fik jagttegnet. Våbentilladelsen kom til, da han tog jagttegnet. Det var måske i 1995. Det er korrekt, at han var udsendt som soldat i – – -. Han har haft disse våben oppe i lejligheden, når han skulle rense dem, også mens M og børnene var til stede. Han har haft våben og ammunition oppe i lejligheden på samme tid. M’s søster og deres au pair pige kan godt have kendt til og også set disse våben i lejligheden eller i kælderen.
Der er fremlagt kopi af rekvirentens jagttegn udstedt af Miljøministeriet, Naturstyrelsen, vedrørende jagtåret 1. april 2015 – 31. marts 2016, hvorefter riffelprøve er bestået den 14. august 1987, og hagljagt er tilladt, samt kopi af våbentilladelse fra Politidirektøren i København vedrørende en riffel gældende fra 28. juni 2007 til 26. juni 2017 til anvendelse for jagt.
Fogedretten finder ud fra en samlet bedømmelse af oplysningerne i sagen, og uanset at politiets efterforskning ikke er afsluttet ikke, at det kan antages, at fuldbyrdelse af samværet vil udsætte B’s sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Den omstændighed, at rekvirenten ikke har været sammen med B siden den 2. oktober 2015, kan ikke i sig selv begrunde, at det fastsatte samvær ikke skal fuldbyrdes.
Fogedretten finder ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 502 at udsætte forretningen på, at Ankestyrelsen træffer afgørelse i klagesagen.
Fogedretten finder heller ikke, at der er grundlag for at udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring, jf. herved retsplejelovens § 536, stk. 3.
Fogedretten imødekommer herefter rekvirentens begæring om tvangsfuldbyrdelse.
Fogedretten bemærkede, at samværet dog henset til, at rekvirenten ikke har været sammen med B siden den 2. oktober 2015 sammenholdt med B’s alder, må optrappes således, at det førstkommende weekendsamvær begrænses til kun at være om lørdagen fra kl. 10.00-17.00.
– – –
Fogedretten bestemmer herefter, til dels i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 4, at samværet skal fuldbyrdes som anført nedenfor.
Idet rekvisita i fogedretten har erklæret, at hun ikke vil udlevere B til samvær med rekvirenten, fastsætter fogedretten tvangsbøder á 1.000 kr., der forfalder, såfremt rekvisita ikke udleverer B til samvær med rekvirenten, henholdsvis lørdag den 6. februar 2016 fra kl. 10.00 – 17.00, lørdag den 20. februar 2016 fra kl. 10.00 til søndag den 21. februar 2016, kl. 17.00 eller lørdag den 5. marts 2016 fra kl. 10.00 til søndag den 6. marts 2016 kl. 17.00.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig med fogedretten i, at det ikke kan antages, at fuldbyrdelse af samværet vil udsætte B’s sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, og i begrundelsen herfor.
Henset hertil, samt til at Ankestyrelsen den 2. februar 2016 har stadfæstet Statsforvaltningens afgørelse om fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær, og til at B ikke har haft samvær med sin far siden den 2. oktober 2015, finder landsretten ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring, jf. retsplejelovens § 536, stk. 3.
Landsretten finder af de samme grunde heller ikke grundlag for at udsætte sagen i medfør af retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 2.
Det fremgår af oplysningerne i sagen, at der ikke har været gennemført samvær i overensstemmelse med Statsforvaltningens samværsresolution af 5. november 2015, og at M i fogedretten har erklæret, at hun ikke vil udlevere B til samvær. Under disse omstændigheder finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte fogedens bestemmelse om, at fuldbyrdelsen af samværet skal ske ved fastsættelse af tvangsbøder.
Kommentar:
Det virker som relativt barske trusler og på den baggrund lidt hurtigt at gennemtvinge samvær under de omstændigheder.
Viggo Bækgaard