Slip fri af psykopatens kløer (en boganmeldelse)
Forfatter: Gitte Lindholt
Udgivet af POWERPRESS, ISBN 978-87-979675, 2. oplag 2020
Anmeldt af Viggo Bækgaard, advokat (H), formand for Landsforeningen Børn og Samvær
I sidste uge talte jeg med forlagsredaktøren på Powerpress i anden anledning. Hun omtalte i samtalen ovennævnte bog, som jeg gav udtryk for, at jeg gerne ville læse og anmelde på vores hjemmeside. Et par dage senere dukkede bogen op i min postkasse.
Jeg begyndte at læse. Halvvejs i bogen dukker pludselig et nyt citat op – af mig selv. På de følgende sider er sandelig et interview ligeledes med mig. Det havde jeg godt og grundigt fortrængt, men jeg citeres bestemt loyalt for de meninger og råd, jeg har givet udtryk for. Egen indirekte medvirken skal nu ikke afholde mig fra at anmelde bogen, som jeg bestemt ikke har anden lod og del i end de konkrete udsagn.
Emnet psykopati har optaget mig en del i de mange år, jeg har beskæftiget mig med den del af familieretten, der særligt handler om forældreansvar, børn og samvær. Du behøver kun at søge på ordet ”psykopat” på vores hjemmeside for at konstatere, at begrebet fylder en del.
Gennem årene har jeg læst – og anmeldt – flere bøger om emnet. En del af de bøger, jeg har læst, har været mere generelle bøger. Den, som jeg føler, at jeg blev allermest professionelt klog på, er ”charmør og tyran” af de to nordmænd Alv A. Dahl og Aud Dalsegg (udgivet på Munksgaards forlag, 1999). Andre har handlet om ”psykopater i jakkesæt” og altså erhvervsledere med de karakteristiske træk i forskellige forklædninger. Et par bøger mere, som jeg har anmeldt her på siden er ”Velkommen til mit mareridt” (Susanne Staun) og ”Det største svin vinder” (Libbie Bouffon), der begge reelt handler om det samme fænomen.
Jeg kender ikke noget til forfatteren Gitte Lindholt men har googlet mig til, at hun er performancecoach, hvilket jeg personligt ikke bliver så klog af. Googler man også det, dukker hendes navn op en halv snes gange, før der kommer en engelsk artikel om det.
Man får indtryk af, at forfatteren er en af mange, som har oplevet fænomenet på sin egen krop og har valgt som en af ”slippe-væk-strategierne” at undersøge emnet og skrive om det.
Det er der kommet letlæselig og meget informativ bog ud af.
Et par definitionslignende highligts fra bogen synes jeg fortjener at blive gengivet her. På side 27 skriver hun om psykopati:
”Psykopati er ikke en sindslidelse, for i modsætning til psykisk syge mennesker, lider psykopaten ikke selv, men det gør hans omgivelser. Det er psykopatens handlinger i forhold til andre mennesker, som er interessante”.
På den følgende side skriver hun: ”Vi kender alle til persontyper, som vi ikke ved, hvor vi har. Ikke at de nødvendigvis er psykopater, men det kan give en forståelse af denne tilstand af usikkerhed og pludselige vredesudbrud, som en psykopat kan skabe.
Jeg skelner selv mellem psykisk sygdom i almindelighed og psykopati, som i virkeligheden er en selvstændig psykisk sygdom, som i dag vist blot hedder personlighedsafvigelse. Mange har en tendens til at slynge om sig med betegnelsen psykopati i tide og utide. Personligt kan jeg godt lide Gitte Lindholts måde at forholde sig til begrebet på. Det ligger også pænt op af den bogtitel ”charmør og tyran”, som jeg nævner ovenfor, og som sætter rammerne for en persontype, der varierer i betydeligt omfang fra at være ”svingende” i sin adfærd til at være egentlig psykisk syg.
På side 37 citerer hun fra interview med psykiater Henrik Day Poulsen dette:
”Fordelen for psykopater her i Danmark er, at de har en ekstrem god mulighed for at klage over det ene og det andet. Det gør psykopater ofte, når de ikke får det, som de gerne vil have det. Det danske samfund er indrettet sådan, at man kan klage over stort set alt, og hvis man ikke får ret, så kan man anke det. Og derfor kan psykopater også trække sager i langdrag, hvilket systemet ikke rigtig kan gøre så forfærdelig meget ved”
Hvor er det rammende udtrykt! En sidepointe fra mit erfaringsunivers er, at det ofte kan lykkes at skræmme myndighedspersoner med trusler eller bare ekstrem vedholdenhed. ”Lad os hellere føje ham”, tror jeg desværre, at mange sagsbehandlere tænker. “Det er det letteste – for os. Og den anden er jo ret fredsommelig og føjelig”.
I det samme interview med Day Poulsen omtales lidt om, hvordan for eksempel en socialrådgiver kan håndtere denne persontype.
Et andet emne, som hun berører, og som jeg selv har været ret optaget af eksistensen af, er begrebet ”forældrefremmedgørelse”, som her i landet hyppigst anvendes af FF-segmentet. På side 88 skriver hun om begrebet dette:
”Forældrefremmedgørelse kendetegnes ved, at den ene forælder indædt forsøger at vende barnet og andre, herunder offentlige myndigheder imod den anden forælder. Det sker gennem en gentagen og vedvarende negativ påvirkning af den fremmedgørende forælder. Det ”letteste” og mest beskidte middel i kampen om børnene er at bruge dem aktivt imod modparten. Det kan ske ved, at den ene forælder forsøger at overbevise børnene om, at den anden forælder er uegnet.”
Bogen er bygger op på den måde, at der løbende fortælles en historie om en mors oplevelser med den vanskelige persontype. På det punkt minder bogen om flere af de andre bøger, som de senere år er kommet frem om problematiske samlivsophør.
Forfatteren krydrer så historien med interviews med en række fagpersoner. Det er udover mig selv og den nævnte psykiater, flere psykologer, en sundhedsekspert om kostens betydning, en norsk advokat og en sexolog.
Den er sprængfyldt med livserfaring og ikke mindst masser af gode råd, der alle har til formål at hjælpe dig fri af psykopatens kløer. Sandelig om ikke også Gitte Lindholt har nogle råd til, hvordan du kommer videre i dit kærlighedsliv, når du er sluppet fri. Hun kommer i sandhed hele vejen rundt.
Hun er også inde omkring fænomenet psykisk vold, der jo nu har fået en særlige bestemmelse ind i straffeloven. Selv om denne udgave er udkommet, efter at det er sket, omtales hverken det eller betydningen heraf.
For mig personligt har jeg næsten hver eneste gang, jeg har læst en af de mange bøger, som jævnligt udkommer, siddet med en forfærdelig fornemmelse af, at den bog da må være skrevet om lige præcist den værste sag, som jeg lige har siddet med, da jeg læste en af bøgerne.
Således også med denne bog.
På samme måde er jeg fuldstændig sikker på, at du ved at læse bogen næsten på hver eneste side vil sidde med tanken: ”Hvor pokker kender hun lige præcist min situation og mine oplevelser fra”.
Der er tale om en andenudgave af en bog, der oprindeligt udkom i 2017. Men den er opdateret med udgangspunkt også i det nye familieretlige system.
Sidder du i saksen, skal du læse bogen. Kender du en, som sidder fast og som måske kan have svært ved at magte konfrontationen med andres virkelighed, der ligner? Ja så skal du også læse den for at styrke den måde, du kan være nærværende over for pågældende.
På den måde kan du blive en af de engle, som forfatteren kalder de nære og lidt fjernere personer, som støtter op.
Viggo Bækgaard
6. maj 2020