Samværsresolution, hvorefter D skulle udleveres på Sjælland, kunne gennemføres i fogedretten i Skjern, hvortil M var flyttet, TFA 2006/65
Statsamtet Sjælland havde fastsat samvær, hvorefter udlevering skulle finde sted på Sjælland. M flyttede herefter til Skjern retskreds i beskyttet adresse og udleverede ikke den3-årige D.
Ms advokat gjorde gældende, at sagen skulle udsættes af fogedretten, fordi fogeden i Skjern ikke kunne gennemføre en fogedforretning, før Ms nye statsamt havde fastsat en ny resolution. Statsamtet Vestsjælland besluttede på Fs begæring, at udlevering fortsat skulle ske på Sjælland.
Fogedretten i Skjern havde følgende præmisser:
Da den foreliggende resolution af 30. september 2004 fra Statsamtet Vestsjælland om samvær med fastsat afleveringssted til en lokalitet på Sjælland ses praktisk uigennemførlig ved fogedretten i Skjern, findes den i retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 3, foreliggende betingelse for udsættelse af sagen at foreligge, hvorfor
bestemmes:
Nærværende sag udsættes til der fra Statsamtet Vestsjælland eller andet statsamt foreligger en afgørelse om afleveringssted i Skjern retskreds
Vestre Landsret ændrede afgørelsen med denne begrundelse.
Landsretten finder ikke, at det forhold, at D ifølge afgørelsen om samvær skal hentes og afleveres på – – – i – – – [Sjælland] i sig selv kan bevirke, at sagen af den grund er praktisk uigennemførlig ved Fogedretten i Skjern. Betingelserne i retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 3, for at udsætte sagen af denne grund er derfor ikke opfyldt, hvorfor
bestemmes:
Fogedrettens kendelse omgøres.
Kommentar:
Ja det er jo nærmest den klassiske børneleg, som vi kaldte gemmeleg.
Det fremgår af sagen, at M var bange for F. Men det fremgår ikke af sagen, hvorfor.
Disse fogedsager er karakteristiske ved, at fogedretten ret kritikløst tager statsamternes afgørelser til efterretning – og gennemfører fogedsagen.
Sagen er også karakteristisk for den M, som bare ikke kan leve med, at barnet skal være sammen med F. Hun er villig til næsten alt for at undgå det. Med mit erfaringsgrundlag er det dybt ulykkeligt. Der må altså være noget galt, siden hun “flygter så langt væk”.
Men vi kan ikke gennemskue det, når vi ser det udefra. Hvad er op – og hvad er ned.
Sådan en sag er et godt eksempel på vores hovedsynspunkt i Børn og Samvær. Stop dog de samvær, der giver så alvorlige kontroverser. Barnet skal have ro – enten hos far eller hos mor. Det burde være omdrejningspunktet. Ikke samværet, når det når så vidt.
Som jurist sidder jeg og morer mig over den leg med formaliteterne, som en sag som denne også er udtryk for. Selvfølgelig skal man ikke kunne gemme sig fra en fogedretsafgørelse. Bare vi så kunne være sikre på, at statsamtsafgørelsen er rigtig.
Viggo Bækgaard