Samværsfogedsag udsat på afgørelse i verserende sag i Statsforvaltningen, TFA 2016/217 VLK
Sag i Statsforvaltningen om samvær.
Statsforvaltningen har som baggrund for afgørelsen haft oplysninger om F’s tvangsindlæggelse 27. september 2015 efter trusler om at begå selvmord, medens han havde A i sin varetægt og har ikke tillagt det forhold, at han er tidligere straffet for vold mod en tidligere samlever, betydning. Det fremgår herudover, at Statsforvaltningen gennem en erklæring fra Psykiatrien ved psykolog X er oplyst om, at F ikke er kendt i den ordinære psykiatri, men tidligere i 2012 var indlagt/surrogatfængslet på grund af suicidale impulser med baggrund i forudgående forbrug af kokain og steorider.
Byrettens begrundelse:
Således som sagen nu foreligger oplyst med de fremlagte bilag og parternes forklaringer, lægger fogedretten til grund, at Statsforvaltningen ved sin afgørelse vedrørende midlertidigt samvær den 23. november 2015 var bekendt med, at F tidligere havde været i misbrug og har tidligere voldsdomme, herunder for vold mod en tidligere kæreste. Herefter og idet der således ikke ses at være fremkommet nye oplysninger, ses der ikke at foreligge tilstrækkelig baggrund for at udsætte fogedsagen på møde i Statsforvaltningen den 21. december 2015.
Den af F begærede fogedforretning til samvær med A, født den 31. januar 2014, fremmes.
Landsrettens begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 587, stk. 4, at parterne under kære af en fogedretsafgørelse kan fremsætte nye påstande, ligesom der også er adgang til at fremkomme med nye anbringender, jf. retsplejelovens § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 5. M er derfor ikke afskåret fra at nedlægge en mere subsidiær påstand om, at fogedretten ændrer vilkårene for samværet og en mest subsidiær påstand om, at fogedretten udsætter fuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring eller gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning.
Der verserer en sag ved Statsforvaltningen om ændring af samvær, og der har den 21. december 2015 været møde i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har herefter den 5. januar 2016 vurderet, at der på baggrund af sagens oplysninger skal iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse, inden der træffes afgørelse i sagen. Landsretten finder på denne baggrund og på baggrund af de oplysninger, der er fremkommet under kæremålet, herunder om forløbet af et samvær i julen, at sagen bør udsættes på Statsforvaltningens afgørelse, jf. retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 2.
Landsretten tager derfor kærendes subsidiære påstand til følge.
kommentar:
Sagen ligner på mange måder den, jeg har beskrevet i denne afgørelse/artikel:
Viggo Bækgaard