Samvær bortfaldt ikke i påskeferien (klar aftale), TFA 2016/493 VLK

Samvær bortfaldt ikke i påskeferien (klar aftale), TFA 2016/493 VLK

Fogedrettens begrundelse

Fogedretten lægger til grund, at rekvisitionen er indleveret den 21. marts 2016, og retsplejelovens § 536, stk. 5, vedrørende fastsættelse af erstatningssamvær under fogedsagen derfor er gældende. Derudover lægger fogedretten til grund, at det er fast antaget i praksis – herunder i V.L.K. 10. november 2015 – at samværsforælderens samvær bortfalder i bopælsforælderens ferie med barnet. Det lægges endelig til grund, at den mellem sagens parter indgåede detaljerede samværsaftale specifikt tager stilling til samvær i påskeugen og således såvel den 21. som den 28. marts 2016. På denne baggrund finder fogedretten, at far skulle have haft samvær med A de pågældende dage og derfor kan tillægges erstatningssamvær.

Henset til parternes aftale såfremt sagen fik dette udfald, fastsættes erstatningssamværet til to timer den 18. maj 2016 kl. 14.30 til 16.30.
Landsrettens begrundelse

Samværet med A skulle ifølge parternes aftale af 15. februar 2016 have været gennemført mandag den 21. marts 2016 kl. 13.30-15.30. Fogedretten modtog den 21. marts 2016 kl. 14.23 F’s anmodning om udlevering af A til samvær. Det kan lægges til grund, at M ikke udleverede A til samvær den pågældende dag. Fogedretten må derfor anses for at have været kompetent til at træffe afgørelse om erstatningssamvær for den 21. marts 2016, jf. retsplejelovens § 536, stk. 5.
Der var ikke aftalt samvær den 28. marts 2016. Fogedretten kunne derfor ikke fastsætte erstatningssamvær for denne dag.
Landsretten er med den bemærkning enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor.
Landsretten stadfæster derfor fogedrettens afgørelse.

kommentar:

Det er vel ret indlysende, at en klar aftale fortrænger eventuelle generelle vejledende regler.
Viggo Bækgaard