Sag om samvær for biologiske forældre til frivilligt bortadopteret barn hjemvist til ny behandling i Familieretten, TFA 2023/450 HD
Byrettens begrundelse: (Frederiksberg).
På baggrund af det, som er fremkommet under samtalen med C i Familieretshuset, og sagens oplysninger i øvrigt, herunder navnlig Københavns Politis formaning af 4. januar 2022 til A og det personlige indtryk, retten har fået af parterne under sagen, finder retten, at det vil være bedst for C at der ikke fastsættes samvær mellem hende og A, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 20 a.
(resultat byretten: ikke samvær)
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse imødekommes derfor ikke.
A er biologisk far til C der er født i … 2011, og som ved bevilling i oktober 2011 blev adopteret af F, hvorved retsforholdet mellem C og A bortfaldt. C havde indtil august 2021 samvær med A.
Det følger af forældreansvarslovens § 20 a, at er et barn adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Efter lovens § 4 skal afgørelsen træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer, børnesamtalen i Familieretshuset og udtalelserne fra C’s skole, finder landsretten, at det er bedst for C at der ikke på nuværende tidspunkt fastsættes samvær for C med A.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
Højesterets begrundelse:
Sagens baggrund og problemstilling.
Sagen angår, om der er grundlag for at fastsætte samvær mellem A og C, der er født den … 2011. Spørgsmålet er navnlig, om sagen skal hjemvises til ny behandling i familieretten.
A og B er biologiske forældre til C. Ved adoptionsbevilling af 18. oktober 2011 blev C med A’s samtykke stedbarnsadopteret af B’s daværende ægtefælle. Ægteskabet blev opløst i 2012, og B har siden den 29. oktober 2022 haft eneforældremyndigheden over C.
Forældreansvarsloven
Hvis et barn er adopteret, kan der ifølge forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær mv.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den også gælder ved frivillige bortadoptioner, herunder stedbarnsadoptioner (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, lovforslag nr. L 105, s. 3214).
Som anført i Højesterets dom af 21. februar 2023 (UfR 2023.2114) skal forældreansvarslovens § 20 a fortolkes i overensstemmelse med praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
I den foreliggende sag skal det ved anvendelsen af § 20 a indgå, at der er tale om samvær i forbindelse med frivillig adoption og ikke, som i ovennævnte dom, samvær i forbindelse med bortadoption uden de biologiske forældres samtykke.
Afgørelsen om samvær skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 1 og § 4. Der skal anlægges en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt, og det centrale er, hvad der er bedst for barnet, ikke de oprindelige slægtninges ret. Det skal indgå i den samlede helhedsvurdering efter § 20 a, om det bl.a. i lyset af forløbet af allerede gennemført samvær kan antages, at den eller de biologiske forældre vil kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær eller anden kontakt.
Efter forældreansvarslovens § 34 skal et barn inddrages i en sag om samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, og der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed, jf. § 5.
Den konkrete sag
A har haft aftalt samvær med C i en periode på ca. 10 år frem til august 2021, hvor B besluttede at afbryde samværet.
Det fremgår af Familieretshusets notat af 17. maj 2022 fra børnesamtalen bl.a., at C har givet udtryk for, at hun gerne vil se sin biologiske far igen, hvis han kan afholde sig fra at udtale sig negativt om hendes mødre. Den børnesagkyndige har i forlængelse af samtalen udtalt bl.a., at C kan have behov for en rolig og gradvis genoptagelse af det samvær, som hun ønsker.
Efter Højesterets opfattelse kan det ikke efter de foreliggende oplysninger afvises, at betingelserne for at fastsætte et begrænset samvær eller anden kontakt er opfyldt. Det må imidlertid være en afgørende forudsætning for samvær, at A er i stand til helt at afholde sig fra at inddrage C i en eventuel fortsat uoverensstemmelse mellem ham og C’s mødre, herunder ved bl.a. at omtale dem negativt og ved sin optræden i øvrigt.
På den anførte baggrund hjemviser Højesteret sagen til ny behandling i familieretten.