Sag om forældremyndighed, bopæl og samvær hjemvist af landsretten til familieretten på grund af mangelfuld begrundelse m.v., TFA 2023/88 ØLD
Byrettens begrundelse (Odense)
Retten finder efter oplysningerne i sagen, at der ikke er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om børnenes bedste, og familieretten finder derfor, at der ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens §..11 2. pkt., jf. §A..
Bopæl
Efter familierettens samlede vurdering er det bedst for B1 at have bopæl hos F.
Efter familierettens samlede vurdering er det bedst for B2 at have bopæl hos M.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens §A. og §.11.
Samvær
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold skal B1 have samvær med M i en 7 /7-samværsordning.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold skal B2 have samvær med F i en 7 /7-samværsordning.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens §..12. og §.2.1.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Resultat:
M og F skal have fælles forældremyndighed over B1, født den … 2014, og B2, født den … 2016.
B1 skal have bopæl hos F.
B2 skal have bopæl hos M.
M skal have 7 /7-samvær med B1.
F skal have 7 /7-samvær med B2.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse
Familieretten har i overensstemmelse med, hvad der er sædvanligt i familieretlige sager, valgt at afsige en dom uden en fuldstændig sagsfremstilling.
Landsretten bemærker, at dommen ikke er begrundet i overensstemmelse med retsplejelovens § 218, men alene med henvisning til de i forældreansvarsloven anførte kriterier, at familieretten ikke har taget stilling til alle dele af de påstande, som parterne har nedlagt, og at retten har affattet domskonklusionen vedrørende samvær på en sådan måde, at den er uegnet til at danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
Uanset hensynet til en hurtig behandling, særligt af familieretlige sager, der vedrører børn, og uanset om landsretten på forsvarlig måde ville kunne tage stilling til sagens realitet på det foreliggende grundlag, findes det efter en samlet vurdering af de anførte forhold og henset til, at parterne har nedlagt samstemmende principal påstand om hjemvisning, mest hensigtsmæssigt, at tage parternes principale påstand om hjemvisning til følge.
Kommentar:
Dommen er vældig interessant og uhyre sjælden. Der er tale om et voldsomt smæk fra landsretten til byretsdommeren.
Jeg hopper i stolen af begejstring, fordi jeg gennem årene har været ret meget optaget af dommernes tilbøjelighed til at springe over, hvor gærdet er lavest, når de skal finde et resultat. Man vil kunne finde det i ganske mange af mine indlæg gennem årene.
Ofte siger jeg det nogenlunde på denne måde:
Efter min opfattelse er det altafgørende vigtigt for barnet men også for retssikkerheden, at alle tunge sager er fuldt og relevant oplyst. Populært sagt skal alle sten være vendt. Det er vigtigt, at alle afgørelser fremstår på en måde, så især den tabende part har en fair chance for at forstå, hvorfor resultatet blev, som det blev.
Viggo Bækgaard
12. juni 2023