Om Familieretshusets kompetence, når barnet har bopæl i udlandet, TFA 2023/405 VLD
Byrettens begrundelse
Det fremgår af forældreansvarslovens § 46, at Familieretshuset kan behandle en sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., hvis betingelserne i retsplejelovens § 448 g er opfyldt.
Dette gælder bl.a. i tilfælde, hvor barnet har bopæl i Danmark, jf. retsplejelovens § 448 g , stk. 1, nr. 1.
Kompetencereglerne i retsplejelovens § 448 g , stk. 1-3, er imidlertid, jf. § 448 g, stk. 4, fraveget ved bl.a. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn), som er tiltrådt af både Danmark og Cypern.
Det fremgår af Haagerbørnebeskyttelseskonventionens artikel 5, stk. 1, at retslige eller administrative myndigheder i den kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, har kompetence til at træffeforanstaltninger til beskyttelse af barnets person eller formue.
Begrebet »sædvanligt opholdssted« er ikke defineret i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen eller den forklarende rapport til konventionen.
Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 448 g , jf. lovforslag nr. L91 af 7. november 2018, at udtrykket »sædvanligt opholdssted« i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og udtrykket »bopæl« i retsplejelovens §448 g , stk. 1, nr. 1, skal forstås på samme måde. Forarbejderne angiver bl.a.:
«…
Bopæl i § 448 f fortolkes således som det sted, hvor man har sit hjem, hvor ens ejendele i almindelighed befinder sig, og hvor man opholder sig, når man ikke af særlige grunde opholder sig et andet sted, f.eks. på grund af sygdom, ferie, studie- eller forretningsrejse. Det er således udgangspunktet, at man har bopæl i Danmark, hvis tilknytningen hertil er mindst ligeså stærk som til udlandet. Bopæl i Danmark kan opgives ved at tage bopæl i udlandet. En person med bopæl i Danmark opgiver således sin bopæl her i landet, når vedkommende tager bopæl i udlandet og ikke længere har en tilsvarende stærk tilknytning til Danmark. Det er dog muligt at have bopæl i mere end én stat.
Ved afgørelsen af, om et barn har bopæl i Danmark, skal der tages udgangspunkt i barnets egen situation. Børn kan således have en bopæl, der er forskellig fra deres forældres bopæl. Forældrenes bopæl kan dog havebetydning ved fastlæggelsen af barnets bopæl.
Et barn kan erhverve bopæl i en anden stat i det øjeblik, barnet eventuelt sammen med sin familie flytter fra en stat til en anden. Om der er tale om et permanent skift af bopæl, beror på en konkret vurdering.
Et barn kan have bopæl i Danmark, selvom det opholder sig i et andet land. Omvendt har et barn, der opholder sig i Danmark, ikke nødvendigvis bopæl her. Det gælder f.eks. ved kostskoleophold.
Det er principielt uden betydning for vurderingen af, om et barn har bopæl i Danmark, hvorvidt barnet i CPR er registreret med en aktuel bopæl her i landet. § 448 f i retsplejeloven giver ikke forældrene mulighed for at aftale, at en sag om forældreansvar skalbehandles i Danmark, selvom betingelserne i bestemmelsen ikke er opfyldte, heller ikke selvom betingelserne var opfyldte ved aftalens indgåelse. En sag om forældreansvar kan derfor ikke behandles i Danmark, hvis kompetencebetingelserne ikke er opfyldt, selvom modparten ikke protesterer mod kompetencen. En partsstiltiende accept af kompetence kan således ikke danne grundlag for kompetence.
Danske myndigheders internationale kompetence efter § 448 f i retsplejeloven fastlægges i udgangspunktetefter forholdene på tidspunktet for sagens start i Statsforvaltningen
…«
Begrebet »sædvanligt opholdssted« er nærmere omtalt i punkt 5.1 i vejledning nr. 9274 af 20. marts 2019 om international kompetence i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. Det fremgår heraf bl.a.:
»…
Begrebet er imidlertid ikke defineret af hverken Haagerkonferencen eller i EU-lovgivningen. Det er en international retlig standard under stadig udvikling. Begrebet må derfor anvendes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende praksis på det pågældende retsområde. En international definition af sædvanligtopholdssted findes i Europarådets resolution (72)1 af 18. januar 1972 om domicil og opholdssted. Efterresolutionen afgøres en persons sædvanlige opholdssted alene af faktuelle kriterier. Hensigten med opholdet har ikke afgørende betydning for bestemmelse af en persons sædvanlige opholdssted, men personens hensigt kan dog inddrages i vurderingen. Det er efter resolutionen muligt at have sædvanligt opholdssted i mere end én stat. Europarådets definition er formentlig dækkende for indholdet af begrebet sædvanligt opholdssted i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
…
Problemer med at fastlægge, hvor barnet har bopæl, kan navnlig opstå i situationer, hvor barnet midlertidigt »bor« i et andet land sammen med en eller begge forældre, og den midlertidige bopæl i udlandet skyldes, at en eller begge forældre er udstationeret eller af andre grunde har en arbejdskontrakt, der er tidsbegrænset og afkortere varighed. Det beror på en konkret vurdering, om barnets midlertidige ophold medfører et bopælsskifte, eller om barnet bevarer bopæl i sit hidtidige bopælsland. Ved vurderingen lægges der bl.a. vægt på længden af det midlertidige ophold og barnets tilknytning til sit hidtidige bopælsland under det midlertidige ophold. Der kan endvidere lægges vægt på, hvilket lands myndigheder der må anses for bedst egnede til at indsamleoplysninger om barnet med henblik på at vurdere, hvad der vil være bedst for barnet i relation til forældremyndighed m.v.
…«
Det fremgår af sagen, at parterne indledte et forhold i 2018 og flyttede sammen i 2019. Parterne blev gift i … den… 2021.
Parterne har underskrevet på hinanden følgende lejeaftaler vedrørende en bolig beliggende …, Cypern. Den første af disse lejeaftaler angiver at være indgået for perioden fra den 1. august 2019 til den 17. juli 2020. Et tillæg til denne kontrakt er underskrevet af parterne den 15. juni 2020. Den anden lejeaftale angiver at være indgået for perioden fra den 1. maj 2022 til den 31. maj 2023.
Af en erklæring af 6. oktober 2022 fra det lokale kommunalråd på Cypern fremgår, at parterne og B har bopæl i kommunen på den ovenfor anførte adresse.
I en erklæring fra den private [børnehave1] på Cypern er angivet, at B gik i børnehaven fra maj 2021 til oktober2021.
Det fremgår af erklæringer fra [skole1] på Cypern, at B var registreret som fuldtidselev i Nursery class i skoleåret 2021-2022, hvor han begyndte den 9. november 2021 og var indskrevet frem til juni 2022. Det fremgår endvidere, at B var registreret som fuldtidselev i Nursery Plus class i skoleåret 2022-2023, som begyndte den29. august 2022 og slutter i juni 2023, men at han ikke har været i skole siden den 29. september 2022.
Af oplysninger fra en læge på Cypern fremgår, at den pågældende har tilset B fra den 4. august 2020 til oktober2022. En oversigt fra lægen viser, at lægen den 4. august 2020 foretog konsultation, den 17. september 2020 og2. december 2020 foretog vaccination, den 17. maj 2021 foretog konsultation, den 28. juni 2021 foretog vaccination, den 8. november 2021 foretog konsultation, den 1. december 2021, 14. januar 2022 og 8. april 2022foretog vaccination, den 15. juli 2022 foretog konsultation og den 14. september 2022 foretog vaccination.
En udskrift af det danske CPR-register viser, at B ved fødslen blev registreret med adresse på [dansk adresse],hvor han havde adresse indtil den 1. oktober 2022, hvor han flyttede til sin nuværende beskyttede adresse i Danmark.
Af oplysninger fra en læge i … fremgår, at B har været patient hos denne læge frem til et ikke nærmere angivet tidspunkt for lægeskift, og at den seneste konsultation var den 28. september 2021.
Det følger af en liste over effekter, som M fik et flyttefirma til at fjerne fra boligen på Cypern den 3. oktober 2022, bl.a., at hun fra adressen medtog bl.a. legetøj, tøj, køkkengenstande, elektronik, møbler og forskellige pyntegenstande.
M har i en ansøgning om skilsmisse, som hun den 27. oktober 2022 indgav til Familieretshuset, angivet parternes adresse som værende boligen på Cypern.
Familieretten finder efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger, at det må lægges til grund, at B havde bopæl på Cypern på det tidspunkt, hvor Familieretshuset registrerede aftalen om ophævelse af fællesforældremyndighed.
Familieretten har herved lagt vægt på navnlig, at forklaringen fra F om, at parterne boede på Cypern sammenmed B, indtil M tog barnet med til Danmark i slutningen af september 2022, understøttes af de indgåede lejeaftaler og erklæringerne fra institutionerne og lægen på Cypern. Hans forklaring understøttes endvidere af, at M i starten af oktober 2022 foranledigede en lang række effekter fjernet fra boligen på Cypern.
Den omstændighed, at B er født og døbt i Danmark, eller at barnet har været registeret i CPR-registeret og tillige har været tilknyttet en dansk læge, kan ikke føre til et andet resultat. Familieretten bemærker herved, at der ikkeforeligger nærmere oplysninger om, hvorfor M anså det for nødvendigt pr. 1. oktober 2022 at ændre barnets adresse til et andet sted i Danmark, såfremt hun allerede forinden dette tidspunkt havde bopæl i Danmark. Det bemærkes endvidere, at det eneste konkrete lægebesøg, som der er oplyst om i Danmark, fandt sted på et tidspunkt, hvorom det er forklaret, at M typisk var i Danmark i forbindelse med sin fars fødselsdag.
Da Familieretshuset på den ovenfor anførte baggrund således ikke havde international kompetence til at registrere aftalen om ændring af den fælles forældremyndighed, tages F’s principale påstand til følge i det omfang, at der ikke er tale om et anbringende.
(Resultat):
Familieretshusets afgørelse om registrering af ophør af den fælles forældremyndighed over B, født den … 2020, ophæves.
Landsrettens begrundelse
Som anført af familieretten skal udtrykket »bopæl« i retsplejelovens § 448 g, stk. 1, nr. 1, forstås på sammemåde som barnets »sædvanlige opholdssted« (»habitual residence«) i Haagerbørnebeskyttelseskonventionens artikel 5, stk. 1. Det er ikke i denne konvention eller i forarbejderne dertil defineret, hvad der skal forstås ved »habitual residence«. Landsretten finder, at det herefter må bero på en konkret helhedsvurdering, om B i september 2022 havde bopæl på Cypern eller i Danmark. I denne vurdering må navnlig indgå parternes eventuelle fælles intentioner og aftaler om formålet og varigheden af opholdet i henholdsvis Danmark og på Cypern, dels B’s situation, herunder varigheden af opholdet i Danmark og på Cypern og B’s tilknytning til henholdsvis Danmark og Cypern.
Landsretten tiltræder af de grunde, som familieretten har anført, at B efter en konkret helhedsvurdering af sagens omstændigheder havde bopæl på Cypern i september 2022. Landsretten tiltræder endvidere, at det forhold, at B har en betydelig tilknytning til Danmark, herunder at han har dansk statsborgerskab, taler dansk, har familiemedlemmer i Danmark og er opvokset med danske traditioner, i den samlede afvejning ikke kan føre til en anden vurdering. Det bemærkes, at de fremkomne oplysninger for landsretten om, at M’s skift af adresse i Danmark den 1. oktober 2022 skyldtes arbejdsmæssige forhold, heller ikke kan føre til en ændring i vurderingen.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom om at ophæve Familieretshusets registrering af parternesaftale om ophør af den fælles forældremyndighed over B.
Kommentar:
Det er en meget lang og lidt nørdet dom, der udover byrettens meget lange begrundelse omfatter grundige forklaringer og sindrige juridiske argumenter.
Budskabet er, at det trods de mange ord handler om en konkret vurdering.
Viggo Bækgaard