Om afvisning af ny sag i henhold til forældreansvarslovens § 39, TFA 2023/313 VLK
Familieretshusets begrundelse for afvisning:
Vi har lagt vægt på, at Retten i Hjørring den 5. januar 2021 afsagde dom om, at M skulle have bopælen over B. Retten begrundede det med, at de fandt M som den af forældrene der bedst forstod B’s vanskeligheder, som kræver massiv forælder støtte i dagligdagen. Det fremgår også af dommen, at begge børn har givet udtryk, at de vil have mere tid hos deres far, og at B under børnesamtalen den 15. december 2020 også gav udtryk for, at B gerne vil bo hos sin far. Byretten lagde videre vægt på forældrenes høje konfliktniveau, hvorefter retten vurderede at en ligelig fordeling af samværet ikke vil være godt for børnene.
Vi har desuden lagt vægt på, at Vestre Landsret den 23. marts 2021 stadfæstede byrettens dom.
Vi har også lagt vægt på formålet med, at Familieretshuset kan afvise en ansøgning. Formålet er blandt andet at skabe ro om barnet, og at undgå at barnet inddrages i forældrenes konflikter.
Vi vurderer på den baggrund, at F ikke har oplyst om så væsentligt forandrede forhold, at bopælen kan ændres på nuværende tidspunkt.
F har heller ikke redegjort for, at ændringen vil være bedst for B.
Det forhold at F oplyser og indsender en børnesamtale, hvor B udtaler et ønske om bopæl hos sin far, kan ikkeføre til et andet resultat under henvisning til Retten i Hjørrings begrundelse for dom afsagt den 5. januar 2021.
Byrettens begrundelse
Familieretten er enig i Familieretshusets afgørelse om at afvise at behandle F’s ansøgning om ændring af bopæl og i begrundelsen herfor.
Familieretten finder herunder, at F’s oplysninger om B’ ytringer, om udredning og om, at der nu er forløbet mere end halvandet år siden Vestre Landsrets dom af 23. marts 2021 vedrørende bopælsspørgsmålet, ikke udgør væsentligt ændrede forhold. På den baggrund, og da det ikke ud fra de forliggende oplysninger vurderes, at en ændring vil kunne være bedst for B, eller at der er tvivl herom, stadfæster familieretten Familieretshusetsafgørelse, jf. forældreansvarslovens § 39, jf. § 4.
Landsrettens begrundelse
Efter forældreansvarslovens § 39 kan en anmodning om ændring af barnets bopæl afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Dette skærpede ændringskriterium har til formål at skærme barnet mod, at der konstant kører sager mellem forældrene i tilfælde, hvor det allerede ved anmodningens indgivelse må antages, at det ikke vil være til barnets bedste, at der træffes en ny afgørelse.
Om der er tale om væsentligt forandrede forhold beror på en vurdering af, om forholdene på tidspunktet for ansøgningen er af en sådan karakter, at en ændring kan være bedst for barnet. I den forbindelse kan ogsåbarnets alder og udviklingstrin samt den forløbne tid tillægges betydning.
Ved familierettens dom af 5. januar 2021, der blev stadfæstet af Vestre Landsret den 23. marts 2021, blev det bl.a. bestemt, at B skulle have bopæl hos sin mor, og at han skulle have samvær med F i en 10/4 ordning. Det fremgår af familierettens dom bl.a., at retten fandt, at M var den af forældrene, der bedst forstod B’s vanskeligheder. Det fremgår videre, at familieretten var opmærksom på, at B havde givet udtryk for, at han gerne ville have mere tid hos F, og at han under børnesamtalen den 15. december 2020 også gav udtryk for, at han gerne vil bo hos F.
Der er nu gået lidt over to år, siden spørgsmålet om bopæl blev afgjort, og der er forløbet ca. to og et halvt år siden børnesamtalen i familieretten og den børnesagkyndige undersøgelse. B der var ca. 11 ½ år, da bopælsspørgsmålet blev afgjort, fylder 14 år … 2023 og lider efter det oplyste ikke af ADHD, som der varmistanke om, at han led af.
Selvom det således må lægges til grund, at forholdene er forandrede, tiltræder landsretten efter en samlet vurdering, at F ikke har påvist, at der foreligger væsentligt forandrede forhold således, at en ændring af bopælen vil være bedst for B. Landsretten har herved – ligesom familieretten og Familieretshuset – lagt vægt på, at det også indgik i familierettens dom af 5. januar 2021, at B gerne ville have mere tid sammen med F, og at han til børnesamtalen udtrykte ønske om at bo hos F. Landsretten har også tillagt det betydning, at spørgsmålet om bopæl ikke omtales i referatet fra børnemødet i kommunen den 17. december 2021, hvor B igen nævner, at han gerne vil have mere tid hos F. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at familieretten vurderede, at M bedst forstod B’s vanskeligheder, og at der ikke er fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at vurdere dette anderledes.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
Kommentar:
Jeg har personligt den erfaring, at Familieretshuset for sjældent gør brug af forældreansvarslovens § 39. Mit eget indtryk er med andre ord, at forældreansvarssager i betydelig grad ”holdes i live” i modstrid med intentionerne i loven.
Derfor er det befriende at se en afgørelse med en ret fyldig forklaring på kriterierne for at få genoptaget en sag.
Det bemærkes, at Familierettens afgørelse er indbragt for Landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse, da man ikke umiddelbart kan anke en sag, hvor Familieretshusets afgørelse er indbragt for Familieretten.
Viggo Bækgaard
- november 2023