Om afvisning af forældreansvarsloven efter forældreansvarslovens § 39, TFA 2024/196 ØLD
Det fremgår af sagen, at Familieretten den 17. november 2021 afsagde dom om bopæl og samvær, hvor det blev bestemt, at B1 fortsat skulle have bopæl hos M.
Efter forældreansvarslovens § 4 skal afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Det følger af lovens § 39, at en anmodning om ændring af barnets bopæl kan afvises, hvis forholdene ikke
Har ændret sig væsentligt. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at skabe ro om barnet og at undgå, at barnet inddrages i forældrenes konflikt.
Familieretten er enig i Familieretshuset vurdering af sagen, og finder ikke at der er grundlag for at tilsidesætte Familieretshusets afvisning af anmodningen om ændring af bopæl.
På denne baggrund, og da det, der er fremkommet for familieretten, ikke kan føre til andet resultat, stadfæster familieretten Familieretshusets afgørelse.
Landsrettens begrundelse
Sagen angår familierettens dom af 24. august 2023, hvorved Familieretshusets afgørelse af 26. maj 2023 om at afvise at behandle F’s anmodning om ændring af bopælen for B1 blev stadfæstet.
Efter forarbejderne til den tidligere bestemmelse i retsplejelovens § 455 a omfatter rettens prøvelse alene, om Familieretshusets (tidligere Statsforvaltningens) afvisning af anmodningen om ændring af bopælen har været berettiget, eller om der burde være iværksat fornyet sagsbehandling om spørgsmålet efter forældreansvarslovens regler herom.
Finder retten, at Familieretshusets afgørelse ikke er truffet med rette, hjemvises sagen til fornyet behandling i Familieretshuset. Rammerne for rettens prøvelse af afgørelser efter forældreansvarslovens § 39 er ikke ændret ved lovændringen i 2018, hvor retsplejelovens § 455 a blev ophævet (Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 157, s. 33). Det indebærer, at landsretten allerede af den grund ikke kan tage den af F fremsatte principale påstand under påkendelse.
Det følger af forældreansvarslovens § 39 og forarbejderne til bestemmelsen, at Familieretshusets vurdering først og fremmest foretages ud fra oplysningerne i ansøgningen, men også ud fra den viden, som man i forvejen har om sagen. I den forbindelse kan det være nødvendigt, at der indhentes yderligere oplysninger fra ansøgeren.
Det er ikke hensigten, at der derudover skal ske yderligere oplysning af sagen, men at ansøgningen ikke afvises, dersom det findes nødvendigt at oplyse sagen yderligere (Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 157, s. 29 f.).
Landsretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at afholde en børnesamtale med B1.
Efter en samlet vurdering af sagen og i øvrigt af de grunde, som familieretten har anført, tiltræder landsretten, at de oplysninger, som F er fremkommet med til støtte for sin anmodning om ændring af bopælen, ikkeindebærer, at der foreligger væsentligt forandrede forhold.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
V.L.K. 18. december 2023 i kære 6. afd. BS-59917/2023-VLR | Karnov Group
Kommentar.
Dommen indeholder ganske megen jura om betingelserne i § 39, der gør den interessant.
Her er budskabet i virkeligheden bare, at §39 skal føre til afvisning, hvis ikke der for alvor er nyt i forhold til tilstanden ved dommen.
Tiden er altså ikke nok, hvilket må glæde principielt.
Viggo Bækgaard