Mødet i Familieretshuset.
I dette kapitel vil jeg fortælle dig helt lavpraktisk om, hvordan møderne i Familieretshuset foregår.
Mange er næsten skræmte på forhånd over at skulle til et møde i Familieretshuset. Der går rigtig mange rygter om, hvor forfærdeligt det skulle være. I Landsforeningen Børn og Samvær hører vi mange af disse skræmmehistorier.
Personligt tænker jeg, at det umuligt kan passe. Selv møder jeg der rigtig meget. Der går sjældent en uge, hvor jeg ikke kommer især til kontorene i København og Ringsted. Det er sjældent, at jeg oplever noget, der bare ligner de forfærdelige historier. Alligevel er sandheden også, at det hænder, at selv jeg overraskes over det, jeg ser og hører.
Der er flere forskellige typer af møder i Familieretshuset. I afsnittet “Familieretshusets tilbud” vil jeg komme lidt mere ind på de forskellige mødeformer.
I dette afsnit er det således de mere generelle principper, jeg fortæller dig om.
Ventesalen (især i Valby) minder på mange måder om Københavns Hovedbanegård i myldretiden. Det er jo alle samfundslag, som rammes af skilsmisse og børnesager. Så det er hr. og fru Danmark i bred forstand, der møder derinde.
Ved ankomsten skal man logge ind med sit sundhedskort for at melde sin ankomst. Sagsbehandleren kommer så og råber navnene op, og man følger med til mødelokalet.
Der er absolut intet fint og flot over kontorerne. Oftest foregår mødet inde på sagsbehandlerens kontor, hvor der ikke er meget plads.
Sagsbehandleren sætter sig ved sin pc og den børnesagkyndige ved siden af, hvis det er et tværfagligt møde.
Du og dit barns anden forælder skal helst sidde ved siden af hinanden med Jeres advokat eller bisidder ved siden af Jer.
Der er typisk afsat et par timer til mødet. Det lyder bestemt af mere, end det er. Tiden kan rigtig hurtigt blive knap.
Sagsbehandleren starter med at bede den af Jer, som har bedt sendt en ansøgning ind først, om at fortælle nærmere om sine ønsker.
Familieretshusets dagsorden.
Mødelederens dagsorden er alene at få mødet overstået med en aftale mellem forældrene. Det er grunden til, at så mange føler sig voldsomt presset til møderne i Familieretshuset. Hvor svært kan det være, tænker det system. I virkeligheden er de fuldstændig ligeglade med, hvad I aftaler – bare I aftaler noget, så de kan komme videre til næste sag.
Der er flere forklaringer på den dagsorden. Den ene er selvfølgelig, at det da virkelig er godt, hvis forældre kan forliges om deres børn, selv om de ikke længere bor sammen. Jo mere fred der er mellem forældrene, jo bedre er det for børnene. Det er der slet ikke tvivl om. Den forklaring er altså god nok.
En anden forklaring er, at det simpelthen er en målsætning for medarbejderne og ledelsen i Familieretshuset, at der indgås aftale. Det har betydning for den måde, som både ledelse og medarbejdere honoreres på. Det handler altså også om økonomi og statistik. Man praler højt af en høj forligsprocent og tager det som udtryk for, hvor dygtige de er. De opfører sig lidt lige som bankrådgiveren, der jo rådgiver banken mindst lige så meget, som de rådgiver kunderne. Her er det bare systemets interesser, de i praksis varetager.
Om at se fremad og ikke tilbage.
Når du sidder til et møde og skal have afgjort dit barns bopæl eller samvær, tænker du på de erfaringer, som du har med den anden forælder. Du ved måske, at når pågældende siger et, er virkeligheden næsten altid en helt anden. Du føler, at det er vigtigt for dig at fortælle noget fra fortiden for at underbygge dine synspunkter eller bekymringer.
Både sagsbehandlerne og de børnesagkyndige er alt for optaget af at sige til dig, at nu skal du se fremad og ikke tilbage.
Men man kan altså ikke altid undgå at kende fortiden for at vurdere chancerne for fremtiden.
Du skal derfor ikke ubetinget acceptere kun at se fremad. Men jeg erkender, at det kan være svært at stå op imod en vedholdende sagsbehandler. Man er jo naturligt bange for, at det vil skade ens egen sag, hvis man går op imod sagsbehandleren.
Din fremtræden.
Det er meget vigtigt, at du “styrer dig” under mødet. Du skal ikke afbryde den anden forælder i dennes fremstilling af sagen. Lad være med at blive ophidset. Måske er det ligefrem den anden forælders ønske at få dig til at fare op. Vedkommende ved bedre end nogen anden, hvilken knap der skal trykkes på for at få dig op i det røde felt.
De fleste sagsbehandlere er nogenlunde dygtige til at give begge parter plads og taletid. Så din tid skal nok komme, må du trygt tænke undervejs.
På en måde kan mødet godt virke lidt som et skuespil. Mødet er nemlig ofte det eneste, hvor I får lejlighed til at give sagsbehandleren et personligt indtryk af Jer som personer. I dag har det dog mindre betydning, fordi Familieretshuset ikke længere træffer afgørelse i de tunge sager.
Sagsbehandlerne beskriver yderst sjældent deres oplevelser af parternes adfærd under mødet.
Pauser undervejs i mødet.
Det er vigtigt, at du tænker dig rigtig godt om, inden du indgår i en aftale på mødet.
Føler du, at du har brug for det, kan du altid bede om en pause, hvor du og din advokat eller bisidder vender problemerne i enerum.
Er mødet om samvær eller bopæl – eller begge dele.
Du skal huske, at Familieretshuset ikke træffer den endelige afgørelse om forældremyndighed, bopæl og de tungere samværsager.
I forbindelse med omorganiseringer i systemet har man et stigende antal børnesagkyndige og et vigende antal jurister.
I mange sager starter man med et såkaldt “familiemæglingsmøde”. Formålet er det samme som beskrevet foran. Det er en børnesagkyndig uden en sagsbehandler, der holder mødet.
Man skal se at blive enige, og hvor svært kan det være? Man får ikke at vide, om den børnesagkyndige reelt er psykolog eller socialrådgiver.
På den type møder kan der slet ikke træffes afgørelse – heller ikke om det, som Familieretshuset ellers har kompetencer på.
Så bliver man ikke enige, sendes sagen til sagsbehandler.
Hvis det er et “rigtigt” vejledningsmøde, deltager typisk både en børnesagkyndig og en jurist. Hvis sagsbehandleren fornemmer, at I ikke kan blive enige om de spørgsmål, vil man bruge mødet til at afdække, hvad der skal til af oplysninger i sagen især for at afdække barnets perspektiv.
Mødets afslutning.
Mødet slutter enten med en aftale mellem Jer eller med, at Familieretshuset skal afgøre, hvordan sagen i øvrigt oplyses bedst muligt. Det kan være, at der skal indhentes udtalelser fra skole, institution og de sociale myndigheder, eller at der skal afholdes en børnesamtale med de større børn. Det kan også være, at man vil gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse.
Jeg vender i et andet kapitel tilbage til oplysningsgrundlaget.
Er det en forældremyndigheds- eller bopælssag, bliver sagen som nævnt sendt til retten, hvis en af parterne beder om det.