M fik eneforældremyndighed over B født i 2019. F skulle have overvåget samvær med henblik på nærmere vurdering af fremtidigt samvær trods tilhold i forhold til M og B, TFA 2023/416 ØLD
Byrettens begrundelse (Helsingør)
Retten lægger til grund, at der mellem parterne har været et meget højt konfliktniveau, der eskalerede i juni2021, hvor M fraflyttede den fælles bolig og tog den da knap 2-årige B med sig. Konflikterne har haft en karakter og et omfang, at Nordsjællands Politi den 11. oktober 2021 meddelte F et tilhold over for M. Der har verseret og verserer efter det oplyste fortsat civile søgsmål mod M anlagt af F, og anklagemyndigheden har efter det oplyste rejst tiltale mod F for lovovertrædelser begået mod M, herunder overtrædelse af tilholdet. B har ikke set sin far siden november 2021, og F er den 13. januar 2022 meddelt et tilhold over for hende. Ifølge Nordsjællands Politi er tilholdet, der er gyldigt i 5 år, ikke påklaget inden for klagefristen, men det fremgår af sagen, at F anser tilholdet for ugyldigt og har klaget til Statsadvokaten. M har hemmelig adresse, og B er blevet flyttet til en børnehave, hvis adresse F ikke kender.
Familieretten finder på baggrund af det anførte, at der er holdepunkter for at antage, at forældrene også fremadrettet ikke vil kunne samarbejde om B’s forhold til B’s bedste, og at det derfor er bedst for B, at denfælles forældremyndighed ophæves.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf.§ 4.
Familieretshuset vurderede den 18. november 2022, at der var grundlag for midlertidigt at ophæve B’s samvær med sin far, og familieretten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen og under hensyn til barnets behov for ro, tryghed og stabilitet, at det er bedst for B, at der ikke fastsættes samvær mellem hende og F.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 21, stk. 3, jf. § 4.
Byrettens resultat.
Forældremyndighed til M – ikke samvær.
Landsrettens begrundelse
Forældremyndighed
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikkeføre til et andet resultat.
Samvær
Det er udgangspunktet i forældreansvarsloven, at et barn har ret til samvær med den forælder, barnet ikke borhos. Afgørelsen om samvær skal træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 19, jf. § 4.
F er ikke dømt for noget strafbart forhold i relation til M eller B, og landsretten finder, at der trods det betydelige modsætningsforhold mellem F og M ikke er fornødent grundlag for at fravige udgangspunktet om samvær. Heller ikke det forhold, at F er meddelt to tilhold, hvorefter han ikke må kontakte eller følge efter M og B, kan føre til en fravigelse af udgangspunktet. Landsretten har lagt vægt på, at det af hensyn til B’s relation til sin farer vigtigt, at der etableres samvær mellem dem, hvis det er muligt og til B’s bedste.
Da der ikke siden november 2021 har været samvær mellem B og F, finder landsretten, at det vil være bedst for B, at der fastsættes overvåget samvær, jf. forældrelovens § 21, stk. 1 og 2, jf. § 4. Formålet med det overvågede samvær er, at samværet genetableres under trygge rammer, og at der samtidig skabes et nærmere grundlag for at vurdere, om og i givet fald hvordan der kan etableres samvær på mere normal vis.
Efter en samlet vurdering finder landsretten, at der skal gennemføres 6 overvågede samvær mellem B og F med tre uger mellem hvert samvær. Familieretshuset fastsætter tidspunkt, varighed og sted for hvert samvær.
Observationerne i forbindelse med samværet skal kunne danne grundlag for en rapport om forløbet til brug for vurderingen af et fremtidigt samvær. Spørgsmålet om eventuelt fremtidigt samvær afgøres i givet fald -medmindre parterne selv indgår aftale herom – af Familieretshuset eller familieretten.
Landsrettens resultat:
Familierettens dom vedrørende forældremyndighed stadfæstes.
Familierettens dom vedrørende samvær ændres således, at B skal have 6 overvågede samvær med F med treuger mellem hvert samvær.
Familieretshuset fastsætter tidspunkt, varighed og sted for hvert samvær.
Kommentar:
Det er for mig en lidt overraskende dom, som virker lidt kynisk. Man får ikke polititilhold ”for ingenting”.
Det bekymrer mig, at landsretten hæfter sig ved, at F ikke er ”dømt for noget”.
To ting trøster mig en smule.
Domstolene er blevet rigtig dygtige til at holde Familieretshuset beskæftiget med overvågede samvær. Ironi forstås!
Der er trods alt lagt op til en vurdering af, om F har lært en ordentlig adfærd, der berettiger til, at han får samvær med det lille barn. Ordvalget er mit, og jeg kan godt bekymres lidt i forhold til, hvad det endelige resultat måtte blive.
Her skal man huske, at ”en F”, der er under overvågning, nok vil holde sig på måtten, mens sagen kører.
Det er, som jeg ironisk siger, nemlig sådan, at jeg ikke begår butikstyveri i en butik, hvor der står, at butikken er videoovervåget.
Viggo Bækgaard