Lidt om børnecheken og dens deling.
Vær opmærksom, hvis du indgår en samværsaftale uden om systemet.
Mange ved sikkert, at der som led i den politiske korrekthed er kommet en bestemmelse ind om, at børnecheken fremadrettet skal deles mellem forældrene.
Reglerne herom fremgår af børne- og ungeydelseslovens § 4. Her springer jeg den lidt specielle overgangsregel over.
Systemet er nu, at forældre med fælles forældremyndighed skal have udbetalt børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver.
Af relevans for børn- og samværsforældrene gælder følgende, hvis forældremyndighedsindehaverne ikke er registreret i CPR på samme adresse. (Altså hvis forældrene ikke bor sammen).
Ydelsen udbetales til den ene forælder, hvis
- De begge erklærer at være enige i det. I så fald kan det ikke ensidigt kaldes tilbage af den ene forælder. Erklæringen er med andre ord bindende.
- den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.
Det er den sidste bullet, som er afgørende vigtig at forstå. Det er desværre lidt nørdet.
Reglen er altså, at den forælder, som har barnet mindst i en 9/5-ordning, får ydelsen alene, hvis det ved en afgørelse eller et forlig er bestemt, at der skal være en 9/5-ordning (eller mindre).
En ”afgørelse” kan være truffet af Familieretshuset eller Familieretten. Afgørelsen behøver ikke at indeholde noget om børnefamilieydelsen.
Et ”forlig” fortolkes angiveligt som et forlig, der er indgået i Familieretshuset eller som et retsforlig i Familieretten. For at dokumentere det, skal samværsordningen fremgå af mødereferatet i Familieretshuset eller i selve afgørelsesdokumentet. Det samme gælder for retsforliget. Samværsaftalen skal fremgå af forligsteksten i retsbogen.
I de nævnte situationer behøver man ikke at omtale børne- og ungeydelsen.
Det absurde synes at være, at en frivillig aftale mellem parterne nok ikke er tilstrækkelig dokumentation. En kollega til mig har i al fald spurgt Skatteministeriet, der har sagt, at en traditionel samværsaftale ikke er nok. Det skal fremgå udtrykkeligt af aftalen, at den også omhandler børnefamilieydelsen.
Der er ikke taget højde for den finte i de blanketter, som kan tilgås via Familieretshuset.
Hvis du selv giver dig i kast med at lave en samværsaftale, bør den indeholde en bestemmelse, der for eksempel kan lyde sådan:
”Hvis barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndigheds-indehaver er det i overensstemmelse med børne- og ungeydelseslovens § 4 aftalt, at hele børne- og ungeydelsen udbetales til bopælsforælderen.”
Viggo Bækgaard
2. juni 2022