Jagten – en anmeldelse af filmen
Jeg fik taget mig sammen til at se filmen Jagten næsten et år efter, at den havde premiere.
Det var lige så stærk kost, som jeg havde frygtet. Når man som jeg hele tiden arbejder med børnesager, giver en film som Jagten særlig stof til eftertanke.
Jeg får bekræftet, at sager, der handler om krænkelser af børn, er ganske forfærdelige. Men jeg fik ikke ændret mit grundsyn, som jeg har givet udtryk for gennem mange år.
Man må lide med den pædagog, der bliver uskyldigt hængt ud. Børnehavelederens reaktion var relevant og nødvendigt. “Pøbelens” reaktion stærk; også for stærk. Men alle ved, at pædofilidømte ligger lavest i hierakiet i fængslerne.
Der er ingen lette løsninger.
Derfor er det grundsyn, som vi har gjort os til talsmand for, fortsat på alle punkter korrekt.
Enhver rimelig tvivl skal i et retssamfund komme tiltalte til gode. Enhver rimelig tvivl skal komme barnet til gode. Barnet er den svageste altid.
Desværre er det slet ikke urealistisk, at barnet fanges i sin egen fantasi, som det sker i filmen.
Pyh ha, hvor var det en skræmmende film.
Viggo Bækgaard