Ikke samvær for 6 årig med F, der var dømt for seksuelle overgreb mod søsteren, TFA 2021/453 ØLD
Byrettens begrundelse: (Retten i Roskilde)
Det fremgår af § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, at er en part idømt ubetinget fængselsstraf for blandt andet seksualforbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 24, kan der ikke, medmindre det er bedst for barnet, træffes afgørelse om, at parten har del i forældremyndigheden over barnet, at barnet har bopæl hos parten, eller at barnet har samvær eller anden kontakt med parten. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 202 af 5. marts 2019 om ændring af forældreansvarsloven.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, lovforslag nr. 137 af 9. januar 2019, fremgår blandt andet:
»1. Indledning
…
Med henblik på i højere grad at sikre beskyttelsen af barnet foreslås det med lovforslaget, at der indføres en klar formodning om, at det ikke er bedst for barnet, at en forælder, der er dømt for visse former for personfarlig kriminalitet af grovere karakter, har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over et barn, at barnet har samvær eller anden kontakt med denne forælder, eller at barnet har bopæl hos denne forælder. Formodningen kan fraviges, hvis det på grund af en konkret og dybdegående vurdering findes at være det bedste for det enkelte barn. Forslaget sikrer således, at der i forældreansvarssager ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til en forælder, der har begået personfarlig kriminalitet af grovere karakter.
…«
Af de specielle bemærkningerne til lovforslaget, fremgår blandt andet
»Til nr. 1
Det foreslås med § 4 a, stk. 1, at hensynet til barnets bedste efter en konkret vurdering kan medføre, at der uanset kriminaliteten kan træffes afgørelse om, at parten skal have forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet, at barnet skal have bopæl hos parten, eller at barnet skal have samvær eller anden kontakt med parten. Undtagelsesmuligheden skal anvendes restriktivt. Det skal således vurderes at være af hensyn til barnets bedste, at undtagelsesmuligheden finder anvendelse. I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal indgå barnets relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at bevare kontakten. Hensynet til den dømte forælder kan aldrig føre til, at der træffes en afgørelse, som ikke vurderes at være til barnets bedste. I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal endvidere indgå den nærmere karakter af forbrydelsen og omstændighederne i den forbindelse samt den tid, der er forløbet, siden forbrydelsen. Det forhold, at der foreligger særlige omstændigheder, såsom at parten var meget ung, da kriminaliteten blev begået, eller at der er gået lang tid siden partens løsladelse, kan dog ikke i sig selv føre til, at undtagelsen finder anvendelse. Sådanne forhold kan dog være relevante for vurderingen af barnets bedste, herunder bl.a. for vurderingen af partens evne til at drage omsorg for barnet og af risikoen for, at barnet udsættes for vold eller for at blive vidne til vold.
Det kan således bl.a. være relevant for vurderingen af barnets bedste, i hvilken kontekst forbrydelsen er begået. Det skal f.eks. indgå i vurderingen, om kriminaliteten er begået over for et familiemedlem m.v., da dette kan have betydning for vurderingen af forælderens evne til at drage omsorg for barnet og risikoen for, at barnet udsættes for vold eller for at blive vidne til vold, såfremt relationen til forælderen opretholdes. Tilsvarende kan aktualiteten af kriminaliteten have betydning for vurderingen af barnets bedste. Det vil således generelt indgå med vægt i vurderingen af, at det ikke er til barnets bedste, hvis forældrenes samlivsophævelse og/eller forældreansvarssagen er helt eller delvist udløst af den ene forælders kriminalitet. Ligeledes kan det være af relevans for vurderingen, hvis forældrene har opretholdt samlivet i en længere periode, hvor den anden forælder har været vidende om kriminaliteten, og det ikke har givet anledning til bekymring for den dømte forælders omsorgsevne. Der skal dog i denne sammenhæng være fokus på parternes relation til hinanden, herunder om der har været voldelig adfærd, eller den ene part af andre grunde har været tilbageholdende med at opløse samlivsforholdet og/eller rejse en forældreansvarssag.
Der skal i vurderingen af barnets bedste anlægges en helhedsvurdering. Barnets synspunkter, der bl.a. kan være fremkommet under en børnesamtale, skal tillægges vægt under hensyn til barnets alder og modenhed. Barnets synspunkter kan dog ikke stå alene, da der kan være situationer, hvor barnet ikke kan overskue konsekvenserne, f.eks. hvis parten er dømt for seksuelle overgreb, barnet og parten har et usundt psykisk afhængighedsforhold, eller barnet føler sig presset til at bevare kontakten til parten. Det skal i vurderingen af barnets bedste tillægges vægt, om barnet har været vidne til den kriminalitet, som parten er dømt for.
…«
Under henvisning til karakteren og grovheden af den kriminalitet, som faderen er fundet skyldig i, herunder at overgrebene er begået for relativt nylig mod datteren B1 og et andet barn, sammenholdt med Børnehus …s vurdering for så vidt angår B1, finder retten, at det ikke vil være til hverken B1’s eller B2’s bedste, at faderen har del i forældremyndigheden eller har samvær med nogen af børnene, heller ikke i form af overvåget samvær. Det forhold, at begge piger har givet udtryk for, at de savner deres far, kan ikke føre til en anden vurdering.
Faderen har taget bekræftende til genmæle over for moderens påstand om bopæl.
Moderens påstande om forældremyndighed, bopæl og samvær tages herefter i det hele til følge som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1.
(Byrettens resultat)
Den fælles forældremyndighed ophæves, og M skal have forældremyndigheden alene over B2, født den … 2014, og B1, født den … 2008.
B1, født den … 2008 skal have bopæl hos M.
Der fastsættes ikke samvær mellem B2, B1 og F.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse:
Er en part idømt ubetinget fængselsstraf for en seksualforbrydelse, kan der ikke træffes afgørelse om, at barnet har samvær eller anden kontakt med parten, medmindre det er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, nr. 3. F er ved Østre Landsrets ankedom af 5. marts 2021 idømt fængsel i 1 år og 9 måneder bl.a. for i flere tilfælde i 2018 og 2019 at have foretaget seksuelle overgreb på sin dengang 10-11-årige datter B1 samt foretaget adskillige børnepornografiske optagelser af hende.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende oplysninger finder landsretten, at det på nuværende tidspunkt er bedst for B2, at hun ikke har samvær, herunder overværet samvær, med sin far F.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.
Kommentar.
Jeg ville have været chokeret over et andet resultat, om end der efterhånden skal ganske meget til at chokere mig på det her område.
Sagen er i øvrigt interessant derved, at byretsdommerens navn er anført. Det har jeg efterlyst længe. Spørgsmålet er, om det er en enlig svale.
Viggo Bækgaard
31. oktober 2021