Ikke principiel ændring af landsrettens dom om feriesamvær i sommerferien men praktisk ændring skønt bestemt i en uge, hvor der ikke er skoleferie, Familieretshuset den 14. februar 2024
Problemstilling:
Afgørelsen er en forlængelse af ØLD af 2. juni 2023.
Det ses af dommen, at der er fastsat sommerferiesamvær i lige år i uge 27.
Udfordringen er konkret, at børnene ikke har sommerferie i uge 27 i 2024. Det opdager M allerede i oktober 2023, hvor hun skriver til F og gør opmærksom på problemet og stiller et konkret forslag til løsning.
F svarer først M på den henvendelse en måned senere, hvor han fortæller, at han skam har opdaget det og har rettet henvendelse til Familieretshuset om det (uden at sende kopi til M). Sagen er åbenbart syltet i Familieretshuset. Umiddelbart efter svaret til M, får F sin rådgiver til at skrive til Familieretshuset ligeledes uden at orientere M.
Ms forslag tog højde for, at uge 26 i år ikke er en ferieuge men foreslog i stedet ferie i uge 32.
F ønskede grundlæggende hele ordningen ændret.
Familieretshusets afgørelse i relevante uddrag:
Vi har bestemt, at sommerferiesamværet i år 2024 og 2026 ændres til at være i ugerne 29-30 og 32.
..
Vi har lagt vægt på oplysningerne om, at Retten i Lyngby den 17. februar 2023 har afsagt dom om børnenes bopæl og samvær, hvor der blev fastsat løbende samvær mellem børnene og F i en 8/6- ordning, og hvor der også blev fastsat feriesamvær i alle ferieperioder.
For så vidt angår samvær i sommerferien i lige år bestemte retten, at der er sommerferiesamvær fra fredag kl. 15.00 i uge 25 til søndag kl. 12.00 i uge 26, samt fra søndag i uge 28 kl. 12.00 til søndag i uge 30 kl. 12.00.
Vi har i den forbindelse også lagt vægt på, at Østre Landsret den 2. juni 2023 har stadfæstet familierettens dom.
Vi har lagt vægt på oplysningerne om, at uge 26 i år 2024 og 2026 ikke er en skoleferieuge i børnenes skole. Familieretshuset vurderer det derfor nødvendigt at behandle sagen om ændring af sommerferiesamvær, idet dette er en væsentlig oplysning.
Det er derimod også Familieretshusets vurdering, at der ikke foreligger oplysninger i sagen der kan begrunde, at vi skal fravige byrettens og landsrettens domme på en sådan måde, at der udover en ændring af uge 26 foretages en yderligere ændring i placeringen og omfanget af samværet i sommerferien, herunder at samværet i sommerferien skal gøres til 3 sammenhængende uger.
Vi har lagt vægt på Ms oplysningerne om, at hun har bestilt ferie til sommerferien 2024, og på Fs oplysninger om, at han endnu ikke har bestilt en rejse til sommerferien 2024.
Vi har lagt vægt på, at en ændring af uge 26 til uge 32 i årene 2024 og 2026 er den mindst indgribende ændring for børnene, og at der med denne ændring bevares mest mulig stabilitet og struktur for samværet i sommerferien, mens vi samtidig sikrer børnenes mulighed for at holde halvdelen af sommerferien med begge deres forældre, som fastsat af byretten og landsretten.
Vi finder derfor, at det vil være bedst for P og D, at sommerferiesamværet i år 2024 og 2026 ændres til at være i ugerne 29-30 og 32.
Vi har noteret os at F oplyser, at de af M foreslåede uger ikke passer ind for ham, da han har en ny familie og bonusbørn i samværsordninger at tage hensyn til, samt at det er hans opfattelse, at han har søgt om ændringen i så god tid, at det ikke bør lægges ham til last, at sagsbehandlingen først er gået i gang nu. F oplyser også, at påstanden om sommerferiesamvær i uge 26 overfor retten også var Ms egen, og at M dermed også bærer en del af ansvaret for, at der blev fastsat ferie uden for ferieperioden, samt at M først har arrangeret sommerferie efter hun blev bekendt med sagen i Familieretshuset.
Disse oplysninger har indgået i vores vurdering, men efter en konkret og skønsmæssig afvejning vurderer Familieretshuset ikke, at disse forhold kan føre til et andet resultat.
Vi bemærker slutteligt at denne afgørelse ikke er til hinder for, at forældrene indgår andre aftaler om samværet, herunder sommerferiesamværet i år 2026, som de er enige om.
Kommentar:
Det bemærkes indledningsvis, at landsrettens dom er en stadfæstelse af byrettens dom, og at ingen af parterne synes at have været opmærksom på detaljen om, hvornår der er ferie.
Den første morale er nok i virkeligheden, at parterne selv skal være meget opmærksomme på de påstande, der bliver nedlagt under en retssag.
Jeg må nok i al fald for mit eget vedkommende helt ærligt konstatere, at jeg almindeligvis er meget opmærksom på sagens reelle hovedproblemer men sjældent sidder med en kalender i den forbindelse. Advokaterne er da slet ikke opmærksom på, hvornår de konkrete skoler holder ferie.
I denne sag er det helt åbenlyst, at ingen har været opmærksom på den detalje.
Næste morale er, at det er dybt problematisk, at F ikke svarer på Ms henvendelser og heller ikke sendte en kopi af henvendelsen til M, da han kontaktede Familieretshuset første gang om det.
Fs rådgiver i sagen er professionel men ikke advokat. Særligt problematisk er det, at Fs rådgiver ikke sender kopi til M, da man retter henvendelse til Familieretshuset. Faktum er nemlig, at en advokat har pligt til at sende kopi til modparten og/eller dennes advokat, når man henvender sig til Familieretshuset. Gør advokaten ikke det, vil der vanke en bøde i Advokatnævnet, hvis der bliver klaget over det.
Eksemplet her illustrerer nok i virkeligheden, at sagen kunne være løst, hvis bare der blev etableret en hensigtsmæssig kontakt.
Det kan nærmest ikke overraske, at en sag går i stå i Familieretshuset, som det skete her.
19. februar 2024
Viggo Bækgaard