Ikke overvåget samvær for F med 4-årig P grundet forhold hos både P og F. F ikke frataget orienteringsretten, TFA 2023/44 VLD
Byrettens begrundelse (Aarhus):
Det fremgår af de lægelige udtalelser, at D har været under udredning på Aarhus Universitetshospital for immundefekt, og ifølge M’s forklaring er der nu fundet en meget sjælden genfejl hos D.
Det fremgår af statusattesten fra egen læge af 30. september 2021, at D får diverse sjældne infektioner gentagne gange, og at flere af dem er alvorlige, hvor hun skal indlægges i ugevis til antibiotika.
Endelig fremgår det af den seneste udtalelse fra børnehaven, at man der oplever D regrediere i sin udvikling, når hun har haft en sygeperiode.
Det fremgår af sagen, at F søgte om fastsættelse af samvær den 21. november 2019, men at ansøgningen blev tilbagekaldt den 27. april 2020, da F ifølge Familieretshusets telefonnotat ikke kunne aflægge rene urintests på dette tidspunkt. F indgav ny ansøgning den 8. juni 2020. Af en udtalelse fra misbrugscentret af 8. december 2020 fremgår bl.a., at han på dette tidspunkt havde haft en længere periode med tilbagefald, hvor hashforbruget igen var blevet dagligt, og af egen læges erklæring af 5. januar 2021 fremgår, at han på dette tidspunkt havde et dagligt forbrug af hash. Han fik i foråret 2021 stillet diagnosen ADD, og efter misbrugscentrets udtalelse af 22. april 2022 har han senest været i behandling for misbrug siden den 4. februar 2022.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne om D’s alder, lange sygeperioder og sygeperiodernes betydning for hendes udvikling og oplysningerne om F, herunder hans langvarige misbrug af navnlig hash og den korte periode, han senest har været tilknyttet rusmiddelcentret, der ikke kan udtale sig om en prognose, finder familieretten, at det er bedst for D, at der for tiden ikke iværksættes samvær med F, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4, idet det af hensyn til D vurderes at være bedst, at samvær først forsøges opstartet, når F’s forhold har været stabile i en længere periode.
Der er ikke alene ved forklaringen fra M tilstrækkeligt grundlag for at fratage orienteringsretten, jf. forældreansvarslovens § 23, stk. 3, hvorfor F frifindes herfor.
Resultat i byretten: Ikke samvær. Frifindelse for påstand om fratagelse af orienteringsretten.
Landsrettens begrundelse
Efter oplysningerne om D’s helbredsmæssige forhold og om F’s mangeårige misbrug af hash og manglende kontakt med D og i øvrigt af de grunde, som familieretten har anført, tiltrædes det, at det er bedst for D, at der ikke for tiden fastsættes samvær med F.
Den omstændighed, at F nu i en periode måtte have været ude af sit misbrug, kan ikke føre til et andet resultat.
Resultat: stadfæstelse
Kommentar:
En afgørelse med flere aspekter, som ikke er helt sjældne men ganske ofte bliver ignoreret af systemet.
Her har vi dels et eksempel på betydningen af konkret sygdom hos barnet, dels et eksempel på Fs misbrug af stoffer.
Det er bestemt heller ikke hverdagskost, at spørgsmålet om orienteringsrettens bortfald kommer i spil i afgørelser, der bliver trykt.
Viggo Bækgaard