Ikke ophævelse af kendelse om udlevering til samvær, selv om fogeden ikke havde orienteret parterne om psykologens vurdering af børnesamtale. Fri proces i fogedsagen, TFA 2018/102 ØLK
Byrettens begrundelse
Fuldbyrdelse af Statsforvaltningens afgørelser om samvær kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
På baggrund af samtalerne med B1 og B2 samt de under sagen i øvrigt fremkomne oplysninger finder fogedretten, at det ikke vil være til alvorlig fare for B1 og B2, såfremt de udleveres til samvær med F i henhold til Statsforvaltningens afgørelse af 20. september 2017, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Fogedretten har ved vurderingen lagt vægt på, at Statsforvaltningens afgørelse tager højde for, at B1 og B2 ikke har haft samvær med F i en længere årrække, idet
Statsforvaltningen har tilrettelagt samværet således, at samværet indledningsvis skal være overvåget og derefter overgå til en sluseordning. Efter sluseordningens udløb skal samværet evalueres, og der skal træffes en ny afgørelse om det fremtidige samvær.
Det er ved Statsforvaltningens samværsafgørelse således sikret, at B1 og B2 over tid og i trygge rammer kan få genetableret en relation til deres far.
Den omstændighed, at der flere år tidligere har været episoder, som ikke har været gavnlige for B1 og B2’s samvær med F, kan ikke føre til et andet resultat, idet F’s personlige forhold på nuværende tidspunkt ikke medfører, at det vil være forbundet med fare for B1 og B2 at blive udleveret til samvær i henhold til Statsforvaltningens afgørelse herom.
Fogedretten finder derfor, at M misligholdte samværsafgørelsen af 20. september 2017, da hun ikke udleverede B1 og B2 til samvær med F den 30. september 2017, den 14. oktober 2017, den 28. oktober 2017 og den 11. november 2017.
Advokat X har i mail af 21. november 2017 anmodet om at blive beskikket som advokat for M. Fogedretten finder på baggrund af sagens oplysninger, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er behov for advokatbistand, uanset at hun opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, jf. retsplejelovens § 500, stk. 2.
Landsrettens begrundelse
Vedrørende anmodningen om fri proces bemærkes det, at Østre Landsret ved kendelse af 1. december 2017 har bestemt, at der meddeles M fri proces under fogedsagen. M’s anmodning om fri proces er herved imødekommet også for så vidt angår mødet i fogedretten den 23. november 2017, jf. tillige fogedrettens retsbog af 5. december 2017 om salær.
Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, og landsretten har derfor ikke fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra M om afholdelse af yderligere samtaler med B1 og B2.
Efter indholdet af fogedrettens retsbog af 23. november 2017 og det, der er anført af advokat X om forløbet af retsmødet, lægges det til grund, at fogedretten ikke gjorde parterne bekendt med den børnesagkyndige psykologs indtryk og betragtninger fra samtalerne med B1 og B2, inden der blev afsagt kendelse. Uanset at fogedretten burde have gjort dette, jf. retsplejelovens § 537, stk. 2, jf. § 450 c, stk. 3, finder landsretten efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder indholdet af den børnesagkyndige psykologs indtryk og betragtninger, at der ikke er grundlag for at ophæve fogedrettens kendelse som følge heraf.
Landsretten tiltræder af de grunde, fogedretten har anført, at der ikke er grundlag for at antage, at udlevering af B1 og B2 til samvær med F vil udsætte deres sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
På den baggrund, og da det, M i øvrigt har anført, herunder at hun på grund af sygdom er forhindret i at følge B1 og B2 til en sluseordning i forbindelse med samvær, ikke kan føre til en anden vurdering, tiltræder landsretten, at sagen fremmes, således at B1 og B2 skal udleveres til samvær med F.
Af de grunde, der er anført af fogedretten, tiltræder landsretten endvidere, at der i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 2, er fastsat tvangsbøder med henblik på at motivere M til fremadrettet overholdelse af pligten til udlevering af B1 og B2 til samvær. Landsretten finder imidlertid, at der alene er grundlag for at fastsætte tvangsbøder til og med det fastsatte samvær den 6. januar 2018, og at eventuel fastsættelse af yderligere tvangsbøder må afvente forløbet af disse samvær. Landsretten tiltræder fogedrettens bestemmelse om størrelsen af tvangsbøderne til og med det fastsatte samvær den 6. januar 2018. Det bemærkes, at landsretten ikke herved har taget stilling til, om der vil være grundlag for at træffe bestemmelse om udløsning af tvangsbøderne vedrørende de fastsatte samvær den 25. november og den 9. december 2017, hvor B1 og B2 efter det oplyste nægtede at deltage.
Landsretten stadfæster herefter fogedrettens kendelse med den ændring, at der alene fastsættes tvangsbøder til og med det fastsatte samvær den 6. januar 2018.