Ikke hjemvisning af tvangsfuldbyrdelsessag til Familieretshuset, da Familieretshuset havde afvist behandlingen for nylig, TFA 2021/554 VLK
Byrettens begrundelse:
Efter det oplyste, herunder navnlig det oplyste om konflikten i forbindelse med, at parterne møder hinanden, og i lyset af F’s fokus på drengens beklædning – og den konflikt, det er anledning til, er der grundlag for at antage at fuldbyrdelse af det fastsatte samvær ikke vil kunne ske under hensyn til barnet og varetage barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p. Der er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves.
Landsrettens begrundelse:
Ved dom afsagt af Familieretten i Kolding den 23. december 2020 blev det bestemt, at F og M fortsat skal have fælles forældremyndighed over B. Det blev samtidigt bestemt, at F de første 6 måneder fra den 8. januar 2021 skulle have samvær med B fra fredag i ulige uger kl. 12 med afhentning i institution til lørdag kl. 15, hvor M skulle hente B hos F, hvorefter samværet udvidedes til at være fra fredag i ulige uger kl. 12 til søndag kl. 12.
Af en afgørelse truffet af Familieretshuset den 30. juni 2021 fremgår, at M havde søgt om ophør af F’s samvær med B, og at hun til støtte herfor i det væsentligste havde henvist til de samme omstændigheder, som hun har henvist til i nærværende sag.
Familieretshuset afviste at behandle ansøgningen, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 39. Familieretshuset anførte som begrundelse herfor, at Familieretshuset normalt kun tager stilling til spørgsmål, der har betydning for de overordnede rammer omkring samværet, og et samvær derfor ikke bør ændres, hvis det er lige så godt for barnet at bevare en eksisterende ordning.
På denne baggrund finder landsretten, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456 p.
Landsretten tager derfor påstanden om hjemvisning til følge.
Det bemærkes, at kæremålet er afgiftsfrit, jf. retsafgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 4