Ikke hjemgivelse mod Bs ønske af 11-årig B til M, som havde bopælen. Sagen henvist til Familieretshuset, TFA 2023/105 VLK

Ikke hjemgivelse mod Bs ønske af 11-årig B til M, som havde bopælen. Sagen henvist til Familieretshuset, TFA 2023/105 VLK

Byrettens begrundelse

Efter de foreliggende oplysninger, herunder i sagen om forældremyndighed, bopæl og samvær, har B boet hos M, siden parterne ophævede samlivet i 2015. I december 2021 flyttede M fra Frederikshavn til …. I forbindelse med et samvær i starten af januar 2022 blev B hos F, idet hun efter det oplyste ikke ønskede at komme hjem til M. Hun har med ganske få undtagelser opholdt sig hos F siden. Hun har i første halvdel af 2022 været i skole under 10 gange, og skolen har foretaget indberetning på grund af bekymring for B’s skolegang og manglende fremmøde.

Familieretten finder på det foreliggende grundlag, at en fuldbyrdelse af M’s bopæl på B vil varetage barnets bedste, jf. retsplejeovens § 456 R, 1. pkt. B’s udtrykkelige ønske under børnesamtale i forbindelse med familierettens behandling af sagen om forældremyndighed, bopæl og samvær samt under en tidligere sag om tvangsfuldbyrdelse kan efter omstændighederne ikke føre til andet resultat.

Da F gentagne gange ikke har vist reel vilje til at udlevere B, fastsætter familieretten tvangsbøder.

F skal således betale tvangsbøder, såfremt B ikke er udleveret til M senest den 26. august 2022 kl. 7.00.

Retten har ved fastsættelse af tidspunktet lagt vægt på, at det vil give mulighed for, at B kan komme i skole.

Familieretten henviser til retsP-lgjelovens § 456 r, stk. 3.

Resultat: barnet skal udleveres.

Landsrettens begrundelse (25. august 2022)

Byrettens begrundelse (23. september 2022)

Dommeren vurderede på baggrund af M’s samtale med B, at det kun vil være muligt at få B hjem til mor i dag ved fysisk magtanvendelse. M var umiddelbart enig heri.

På den baggrund sammenholdt med sagens forløb i det seneste ½ år, hvor der efter dommens afsigelse den 17. februar 2022 har været 5 tvangsfuldbyrdelsessager, er det dommerens vurdering, at B for tiden er så presset, at hun har brug for en pause. Selvom B ifølge dommen skal have bopæl hos sin mor, foreslås det derfor, at M for en periode accepterer, at B bor hos sin far og har samvær med M. F skal i så fald sørge for straks at tilmelde Ben folkeskole, sørge for at få hende i skole og være åben over for den støtte, kommunen finder nødvendig.

Der blev holdt en pause, så M kunne drøfte forslaget med sin advokat.

Advokat Nicolaj Horn tilkendegav herefter, at M ikke kan acceptere dommerens forslag.

Dommeren og M gik herefter tilbage til børneværelset. Dommeren fortalte B, at det er bestemt, at hun skal bo ved sin mor, og at hun derfor skal tage med hende hjem nu. B sagde bestemt nej og fastholdt, at hun kun vil tage med sin mor hjem, hvis hun får sikkerhed for at komme hjem til sin far igen mandag. M forsøgte herefter forgæves sammen med den børnesagkyndige og dommeren at overtale B til at tage med sin mor hjem. B var tydeligt presset og begyndte at græde.

Det var herefter dommerens vurdering, at yderligere pres ikke ville være til barnets bedste, hvorfor det blev besluttet, at sagen ikke kunne fremmes.

Landsrettens begrundelse

Landsretten tiltræder af de grunde, som familieretten har anført, at en tvangsfuldbyrdelse på nuværende tidspunkt ikke kan ske under hensyn til B og ikke vil varetage hendes bedste, jf. rpl § 456 R, 1. pkt.

Landsretten lægger til grund, at der siden dommen af 17. februar 2022, hvor M fik bopælen, har verseret fem tvangsfuldbyrdelsessager, og at B, der snart fylder 12 år, har fastholdt sit ønske om at have bopæl hos F. Under retsmødet den 23. september 2022 foreslog familieretten bl.a., at B i en periode boede hos F.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger – og uanset at afgørelsen om bopæl blev truffet for mindre end et år siden – finder landsretten, at der er behov for, at sagen henvises til Familieretshuset til vurdering af, om den afgørelse, der søges fuldbyrdes, skal ændres, jf. rpl § 456 R, 2. pkt.

Resultat: Sagen henvises til Familieretshuset.

Kommentar:

Jeg hæfter mig ved, at landsretten ”lytter” til barnets ønsker, hvilket langt fra altid er tilfældet.

Desuden hæfter jeg mig ved, at der har været mange tvangsfuldbyrdelsessager, før man tilsyneladende for alvor lytter til barnet.

Viggo Bækgaard

12. juni 2023