Ikke grundlag for at henvise tvangsfuldbyrdelsessag til Familieretshuset, TFA 2020/17 ØLK

Ikke grundlag for at henvise tvangsfuldbyrdelsessag til Familieretshuset, TFA 2020/17 ØLK

Byrettens begrundelse:

Efter det oplyste, herunder navnlig at børnene ubestridt har bopæl hos M, og at politiet har afsluttet sagen uden at rejse sigtelse mod M i anledning af indberetningen, er der grundlag for at antage, at fuldbyrdelse af barnets bopæl vil kunne ske under hensyn til barnet og varetage barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p.

Det følger af LFF 2018-11-07 nr. 91 til § 456 p blandt andet:

»…

Fuldbyrdelse kan for det andet kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves. Det kan f.eks. skyldes nye oplysninger, forandrede forhold m.v., der gør det relevant at overveje, om den gældende aftale eller afgørelse er til barnets bedste.

Dette indebærer ikke, at familieretten under fuldbyrdelsessagen skal foretage en materiel prøvelse af den pågældende afgørelse eller aftale, men familieretten skal påse, at der ikke er behov for at henvise sagen til Familieretshuset.

Den foreslåede bestemmelse i § 456 p er omdrejningspunktet for det nye fuldbyrdelsessystem. Med den foreslåede bestemmelse udvides kravene til at fuldbyrde forældreansvar fra, at fuldbyrdelse kun kan afvises, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, til, at fuldbyrdelse kun kan ske, hvis fuldbyrdelsen sker under hensyn til barnet, og fuldbyrdelsen varetager barnets bedste, samt at der ikke er grundlag for at henvise sagen til materiel prøvelse. Dermed præciseres det, at fuldbyrdelse skal ske for barnets skyld, og ikke for en forælders skyld…«

Børnene har siden samlivsophævelsen haft bopæl hos M, og retten finder ikke, at der i sagen er godtgjort at foreligge nye oplysninger eller forandrede forhold, der medfører behov for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om aftalen om bopæl skal ændres eller ophæves. Retten har lagt vægt på, at der har været indgivet anmeldelse til politiet, at denne anmeldelse er behandlet, og at sagen er afsluttet ved politiet.

Det må i almindelighed anses for bedst for barnet, at der så vidt muligt opretholdes uændrede bopælsforhold så længe en sag er verserende ved Familieretshuset eller i Familieretten, og der endnu ikke er truffet materiel afgørelse i sagen.

Retten finder ikke, at hensigten med bestemmelsen i § 456 p er, at der ikke kan ske tvangsfuldbyrdelse af bopæl, når parterne har tvist omkring bopæl, og den part, der søger sig tillagt bopæl, har indrettet sig, som om der allerede er givet medhold i en sådan ansøgning.

Da F ikke har vist vilje til at udlevere barnet, fastsættes tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 3.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at betingelserne for fuldbyrdelse efter retsplejelovens § 456 p er opfyldt. Det tiltrædes herunder, at det ikke er godtgjort, at der foreligger nye oplysninger eller forandrede forhold, der medfører behov for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om aftalen om bopæl, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456 p, 2. pkt.

Da F ikke har vist vilje til at udlevere børnene, fastsættes tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 3.

(Byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at F pålægges en tvangsbøde på 1.500 kr. pr. dag, hvor B1 og B2 ikke udleveres efter den 9. oktober 2019. Bøden tilfalder statskassen.)