Ikke fri proces i tvangsfuldbyrdelsessag, TFA 2022/296 ØLK
Byrettens begrundelse:
Den 21. marts 2022 afsagde Familieretten dom med fastsættelse af vilkår for en samværsordning. Retten lægger til grund, at omstændighederne, der blev lagt til grund for fastsættelsen af samværsordningen, ikke er ændret.
Dommen finder umiddelbart anvendelse, og anken er ikke tillagt opsættende virkning. Efter det oplyste, er der heller ikke anmodet om opsættende virkning i ankesagen.
Familieretten vurderer på den baggrund, at fuldbyrdelse af samvær i henhold til dommen vil kunne ske under hensyn til barnet og varetage barnets bedste.
Familieretten henviser til retsplejelovens § 456 p.
På baggrund af ovennævnte dom finder familieretten ikke, at der er grundlag for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om dommen skal ændres eller ophæves.
Da M tidligere ikke har vist vilje til at udlevere barnet uden fastsættelse af tvangsbøder, fastsætter familieretten tvangsbøde med 3.000 kr., hvis hun ikke udleverer barnet til næste samvær, som parterne er enige om, er lørdag den 30. april 2022.
Familieretten henviser til retsplejelovens § 456 r, stk. 3.
F skal meddele retten, hvis udlevering til samvær ikke sker.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte familierettens skøn, hvorefter der i den foreliggende sag ikke er behov for advokatbistand.
Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor familierettens kendelse.
Thi bestemmes
Familierettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.