Ikke fogedforretning om udlevering af børn fra plejeforældre til forældremyndighedsindehaver, TFA 2007/466 ØLK
Barn havde været anbragt hos farmor siden det var 4-5 måneder. F ville nu have udleveret fra farmor.
Fogedrettens præmisser:
Efter servicelovens § 168 skal klager over Børn og Unge-udvalgsafgørelser, herunder beslutninger vedrørende hjemtagelse i medfør af § 78, stk. 4, indbringes for Ankestyrelsen.
Udgangspunktet må herefter være, at det kompetente organ i sager, hvor et Børn og Unge-udvalg har truffet afgørelse om at nægte hjemgivelse til forældremyndighedsindehaveren af et barn anbragt i privat familiepleje, er Ankestyrelsen og ikke fogedretten.
Således som X Kommunes Børn og Unge-udvalg har formuleret sig i det fremlagte beskrivende journalark om mødeforløbet og i skrivelsen af 29. marts 2007 til A og B, finder fogedretten imidlertid at måtte lægge til grund, at den konkrete beslutning om, at der ikke for tiden skal ske hjemgivelse, hviler på en af parterne på udvalgets opfordring selvstændigt etableret forligsaftale om blandt andet etablering af samvær. Opfattelsen understøttes af, at udvalgsafgørelsen er ubegrundet og i det hele henviser til parternes egne hensigtserklæringer.
Under disse særlige omstændigheder finder fogedretten sig ikke afskåret fra i medfør af retsplejelovens § 536 at tage stilling til en begæring fra forældremyndighedsindehaveren om udlevering af barnet begrundet i, at forligsaftalen, som udvalgsafgørelsen støttes på, ikke er overholdt af plejefamilien med hensyn til medvirken til samvær.
Da parterne efter det oplyste hver især har kontaktet egen bopælskommune som aftalt i Børn og Unge-udvalget, og der på grund af den mangeårige adskillelse af far og søn og den aktuelle samværskonflikt, som X Kommune efter det oplyste nu er gået ind i, synes at være grundlag for kommunernes undersøgelse af behovet for hjælpeforanstaltninger med henblik på gennemførelse af samvær og siden hjemtagelse fra den frivilligt etablerede anbringelsesordning, finder fogedretten, at det vil være bedst for S indtil videre at udsætte en eventuel tvangsmæssig hjemgivelse af ham til faderen i medfør af retsplejelovens § 502, stk. 1, nr. 2, jf. § 598, stk. 2, på de to bopælskommuners forventede, snarlige opfølgning på de på mødet i X Kommunes Børn og Unge-udvalg trufne aftaler.
Landsrettens præmisser:
Som anført i fogedrettens kendelse kan forældremyndighedens indehaver ikke kræve barnet udleveret, når der er truffet afgørelse om, at barnet ikke må hjemtages fra plejefamilien,z jf. lov om social service § 78, stk. 4.
Landsretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen herom truffet af Børn og Unge-udvalget i – – – Kommune under mødet den 28. marts 2007.
F’s begæring om udlevering af S nægtes derfor fremme.