Ikke fælles forældremyndighed eller samvær for med fælles barn for F, der var idømt 6 mdr fængsel for et seksuelt overgreb på ekskærestes datter, TFA 2023/21 VLD.
F er dømt for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, hvorfor forholdene i denne sag er omfattet af bestemmelsen i forældreansvarslovens § 4 a.
Familieretten lægger til grund, at parterne ikke har nogen kommunikation, og at F er meddelt et tilhold, således at han ikke må kontakte M. Endvidere lægges det til grund, at parternes relation til hinanden er særdeles konfliktfyldt.
Der er på den baggrund konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om S’ forhold til S’ bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4 og § 4 a. S har ikke set sin far siden efteråret 2019, og efter en samlet vurdering er det bedst for S, at M får forældremyndigheden alene.
Herefter tager retten sagsøgerens påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed til følge.
Under børnesamtalen den 20. april 2021 med S gav han udtryk for, at han savner sin far. Uanset S’ ønske om at se sin far finder retten, at det under de foreliggende omstændigheder, herunder parternes særdeles komplicerede og konfliktfyldte relation, vil være bedst for S, at samværet ophæves, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4 a.
Herefter tager retten sagsøgerens påstand om ophævelse af samværet mellem S og F til følge.
Landsrettens begrundelse
Er en part idømt ubetinget fængselsstraf for en seksualforbrydelse, kan der ikke træffes afgørelse om, at parten har del i forældremyndigheden over barnet, eller at barnet har samvær eller anden kontakt med parten, medmindre det er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3.
F er ved Vestre Landsrets ankedom af 12. marts 2020 idømt ubetinget fængsel i 6 måneder for at have foretaget et seksuelt overgreb på M’s mindreårige datter, D, som på gerningstidspunktet var under 12 år.
Af de grunde, som familieretten har anført, tiltræder landsretten, at det er bedst for S, at den fælles forældremyndighed er ophævet og tillagt M som sket.
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger tiltræder landsretten af de grunde, som familieretten i øvrigt har anført, at det er bedst for S, at samværet mellem S og F er ophævet som sket.
Ved helhedsvurderingen af, om undtagelsesmuligheden kan finde anvendelse i den foreliggende sag, finder landsretten, at der må lægges afgørende vægt på, at F er dømt for et seksuelt overgreb mod S’ halvsøster, D, at forholdet er af nyere dato, at der er meddelt ham et tilhold mod at kontakte M og D, og at parternes relation er særdeles konfliktfyldt.
Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.