Ikke erstatningssamvær af hensyn til stabilitet om børnene, TFA 2018/147 VLK
Byrettens begrundelse
Det er ikke bestridt, at F har mistet samvær under fogedsagen i det omfang, han har anført.
Erstatningssamvær kan fastsættes i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 5. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen (pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærkninger, lovforslag nr. L 134, Folketingsåret 2006-07 og bemærkningerne til retsplejelovens § 536, stk. 5), at »et erstatningssamvær vil kunne fastsættes til at finde sted umiddelbart efter, at fogedforretningen har været afholdt. Et erstatningssamvær vil også kunne gives ved, at der tillægges en dag eller flere ekstra dage til eksempelvis et af den samværsberettigedes kommende samvær. Herved sikres det, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres. Det er således vigtigt, at der med det samme fastsættes erstatningssamvær, hvis barnet ikke er blevet udleveret til samvær.
I forhold til bestemmelserne i stk. 4 og 5 bemærkes, at det ikke er hensigten, at fogedretten skal kunne tage stilling til det overordnede og løbende samvær, der er fastsat af statsforvaltningen eller domstolene.«
Ved vurderingen af, om – og i givet fald i hvilket omfang – der skal fastsættes erstatningssamvær, må fogedretten på den ene side hense til, at M har været uberettiget til ikke at udlevere børnene til samvær, og at hun først igen er begyndt at udlevere børnene efter at være idømt tvangsbøder og efter børnesagkyndig rådgivning fra
Statsforvaltningen efter retsplejelovens § 537, stk. 4, jf. forældreansvarslovens § 32 a. Den omstændighed, at Statsforvaltningen har behandlet en ansøgning om ændring af samværet, ændrer ikke på, at børnene skulle have været udleveret.
På den anden side må fogedretten hense til, at F efter resolutionen over en normal 14-dagesperiode har samvær en weekend og en hverdag med overnatning til næste hverdag.
Såfremt fogedretten fastsætter erstatningssamvær for det mistede samvær – også selv om det måtte ske i et mindre omfang end i forholdet 1:1 – vil det indebære, at det fremtidige samvær i en længere periode vil være udvidet i forhold til resolutionen.
Henset til børnenes alder er der et væsentligt hensyn at tage til at sikre stabile rammer for afholdelse af samværet.
Da samværet efter det senest oplyste er afviklet i henhold til resolutionen, og idet fogedretten forudsætter, at det også fortsat vil ske, finder fogedretten efter en samlet vurdering ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte erstatningssamvær for det mistede samvær.
Derfor bestemmes
M skal ikke udlevere børnene A og B til erstatningssamvær.
Landsrettens begrundelse
Af de grunde, der er anført af fogedretten, tiltrædes det, at det er væsentligt, at der nu sikres stabile rammer for afholdelse af samværet. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.