Ikke erstatningssamvær henset til børnenes alder på 4 og 5 år, omfanget af samvær, TFA 2015/561 VLK

Ikke erstatningssamvær henset til børnenes alder på 4 og 5 år, omfanget af samvær, TFA 2015/561 VLK

Byrettens begrundelse:

Efter forklaringer for retten lægger fogeden til grund, at M ikke var berettiget til at nægte at udlevere pigerne til weekendsamvær den 20.-23. marts 2015, hvorefter A og B mistede samvær med F. F indleverede anmodning til fogedretten den 20. marts 2015.

Efter en samlet vurdering, herunder at samværene har været gennemført efter det mistede samvær, pigernes alder, det fastsatte samvær inklusive helligdagssamværene i foråret 2015 og sommerferiesamværet, bestemmes:

F’s anmodning om erstatningssamvær i mødekommes ikke.

Landsrettens begrundelse:

Det tiltrædes efter forklaringerne for fogedretten og den fremlagte SMS-korrespondance med F’s bekræftelse af at ville hente pigerne i børnehaven kl. 14, at M’s nægtelse af at udlevere A og B til weekendsamvær med deres far var uberettiget.

Erstatningssamvær kan fastsættes i medfør af retsplejelovens § 536, stk. 5. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen (pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærkninger, lovforslag nr. L 134, Folketingsåret 2006-07 og bemærkningerne til retsplejelovens § 536, stk. 5), at »[e]t erstatningssamvær vil kunne fastsættes til at finde sted umiddelbart efter, at fogedforretningen har været afholdt. Et erstatningssamvær vil også kunne gives ved, at der tillægges en dag eller flere ekstra dage til eksempelvis et af den samværsberettigedes kommende samvær. Herved sikres det, at den løbende kontakt til samværsforælderen ikke afbrydes eller forhindres. Det er således vigtigt, at der med det samme fastsættes erstatningssamvær, hvis barnet ikke er blevet udlevet til samvær.

I forhold til bestemmelserne i stk. 4. og 5 bemærkes, at det ikke er hensigten, at fogedretten skal kunne tage stilling til det overordnede og løbende samvær, der er fastsat af statsforvaltningen eller domstolene.«

Af Statsforvaltningens resolution om samvær fremgår, at der ved afgørelsen er lagt vægt på, at børnenes alder gør, at de har behov for hyppigt samvær. For at undgå for mange skift er samværet fastsat til weekendsamvær i lige uger og hverdagssamvær, torsdag til fredag morgen, i ulige uger.

Når særligt henses til omfanget af samværet, pigernes alder på 4 og 5 år og hensynet til at sikre stabile rammer for afholdelse af samværet, som efter det oplyste i øvrigt er afviklet i henhold til resolutionen, finder landsretten ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for nu at fastsætte erstatningssamvær for den mistede samværsweekend.

Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.