Ikke deleordning for to 11-årige trods begges ønske herom, TFA 2023/439 VLD
Byrettens begrundelse (Kolding)
Efter forældreansvarslovens § 21, stk. 2, fastsættes samværet ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at en afgørende forudsætning for en deleordning er, at forældrene kan samarbejde med hinanden om barnets forhold. Det er således af afgørende betydning, at forældrene har et samarbejde, der gør det muligt for dem at skabe sammenhæng for barnet mellem de to hjem og at skabe den fornødne fleksibilitet i samværet, herunder i forhold til barnets behov for kontakt med den forælder, hvor barnet ikke opholder sig, og muligheden for at fravige eller ændre samværsplanen.
B1 og B2 er 11 år gamle, og de har begge givet udtryk for, at de ønsker sig en 7/7-samværsordning. De har også begge tilkendegivet, at deres forældre er blevet bedre til at samarbejde, og at de to piger er enige om deres ønske om en 7/7-ordning.
Uanset dette finder familieretten efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om parternes forhold, herunder afstanden mellem de to hjem, pigernes stigende behov for at se deres skolekammerater i fritiden, parternes konfliktniveau og den deraf manglende mulighed for, at de sammen kan skabe sammenhæng og den nødvendige fleksibilitet for B1 og B2 mellem hjemmene, bl.a. i forhold til pigernes behov for kontakt med den forælder, som de ikke opholder sig hos, at der ikke er grundlag for en deleordning (7/7) eller delelignende ordning (8/6).
Herefter tager familieretten F’s frifindelsespåstand til følge, så B1 og B2 har løbende samvær i den nuværende5/9-samværsordning som nedenfor anført.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse medbekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Byrettens resultat (9/5 ordning hos F)
Efter en samlet vurdering af oplysningerne om parternes forhold og konfliktniveau finder landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at parterne vil kunne samarbejde i et sådant omfang, som er en forudsætning for en deleordning. Det tiltrædes herefter, at F’s frifindelsespåstand er taget til følge, således at den nuværende 9/5-ordning fortsætter.
Herefter, og da landsretten heller ikke finder grundlag for at ændre familierettens afgørelse om feriesamvær, stadfæster landsretten familierettens dom.
(Landsrettens resultat er stadfæstelse og altså 9/5 ordning hos F som hidtil)
Kommentar:
Det er befriende at se en dom i TFA, hvor det egentlig slås fast, at 7/7 ikke nødvendigvis er hovedreglen.
Jeg glæder mig over byrettens bemærkninger om det stigende behov for at se skolekammeraterne for lidt større børn. Afgørelsen omtaler også afstandsproblematikken.
Viggo Bækgaard
22. november 2023