Fuldbyrdelse af samvær ikke fremmet. Sagen henvist til Familieretshuset, TFA 2020/102 ØLK
Byrettens begrundelse:
Parterne indgik i maj 2018 en aftale om, at F har ret til samvær med B hver 2. weekend fra fredag til mandag, og der har siden været samvær i overensstemmelse hermed, medmindre B har været syg. B har i sin nye børnehave og til 2 sagsbehandlere fra kommunen fortalt, at han bliver slået af far, og at han har været udsat for handlinger, der kunne være blufærdighedskrænkende.
M har derfor indgivet anmodning om ophævelse af samværet til Familieretshuset. Sagen herom verserer fortsat i Familieretshuset.
Hun har også indgivet politianmeldelse om blufærdighedskrænkelserne. Politiet har efter at have efterforsket sagen i dag opgivet at rejse tiltale med den begrundelse, at politiet ikke har fundet, at der er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.
Selvom vurderingen om, hvorvidt der skal rejses sigtelse, ikke er den samme som vurderingen af, om et samvær vil være til bedste for B, finder familieretten, navnlig under hensyn til at politiet efter efterforskning af sagen ikke har fundet, at der er en rimelig formodning for, at der er begået noget strafbart, ikke, at der grundlag for at antage, at det ikke vil være til B’s bedste at komme på samvær hos sin far, imens Familieretshuset færdigbehandler M’s anmodning om ophævelse af samværet.
Familieretten har derfor ikke fundet grundlag for at nægte at fremme sagen, jf. retsplejelovens § 456 p.
Under hensyn til baggrunden for, at B blev tilbageholdt, og at politiet først har opgivet påtale i dag, finder retten, at B med rette har været tilbageholdt fra samværet den 29/11-1/12 og 14/12-16/12, og retten finder derfor ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær for de 2 mistede weekendsamvær. Da M ikke har vist vilje til at udlevere barnet, fastsættes tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 3
Landsrettens begrundelse:
Efter retsplejelovens § 456 p kan fuldbyrdelse kun ske under hensyn til barnet, og fuldbyrdelse skal varetage barnets bedste. Fuldbyrdelse kan endvidere kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves.
Af notat af 20. november 2019 udarbejdet af familiebehandler i X Kommune fremgår blandt andet:
»Det er undertegnedes faglige bekymring, at B har været udsat for overgreb. Det er ligeledes mit indtryk, at det virker som om, at B’s far og dennes kæreste stille og roligt eksperimenterer med forskellige grænseoverskridende lege med B som centrum. Det synes også at fremgå, at far ydmyger sin søn verbalt og følelsesmæssigt.
Ud fra mit retrospektive kendskab til B’s følelsesmæssige og sproglige udvikling, så lyder ovennævnte beskrivelser fuldt ud, som noget B kan have oplevet og efterfølgende beskrevet for sin mor i klare detaljer.«
Af notat af 6. december 2019 fra børnesamtale med B fremgår blandt andet:
»B fremstår med et alvorligt udtryk både under leg og samtale. … Han fortæller både naturligt og adspurgt om begivenhederne hjemme hos far. Rådgiver vurderer B relevant både i kontakten og i hans kommunikationsform. …
Det vurderes ud fra samtalen med B, at han har haft oplevelser hos faderen, som har været ubehagelige. Det opleves, at B sætter disse oplevelser ind i egne fortællinger og lege, som han videreformidler til rådgiver. Det fremstår hverken indøvet eller påduttet.
Der lægges i samtale med B vægt på, at han oplyser, at far slår og det er sket mange gange. …
Der må pga. ovenstående udtrykkes stor bekymring for forholdene hos B’s far. Rådgiver vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt kan stilles sikkerhed for B i samværet med far.«
Det fremgår endvidere af sagen, at Midt- og Vestsjællands Politi den 19. december 2019 har standset efterforskningen i sagen mod F om blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232.
Landsretten finder på dette grundlag, at der er en sådan usikkerhed om, hvorvidt fuldbyrdelse vil være til B’s bedste, at der af hensyn til B er behov for, at sagen henvises til Familieretshuset til nærmere vurdering af, om aftalen om samvær, som parterne indgik i maj 2018, skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456 p.
Landsretten ændrer derfor familierettens kendelse, således at sagen om udlevering af B nægtes fremme.