Fortsat fælles forældremyndighed over P på næsten 13 og D på 7 år. Ikke samvær for P men 9/5-samvær for D, Københavns Byret 17. oktober 2023, utrykt.
Opsummering af problemstillinger under kommentaren.
Byrettens begrundelse
Familieretten lægger til grund, at P har udfordringer og behov for skoleskift.
D havde udfordringer i børnehaveklassen, men trives nu godt i skolen. Parternes samarbejde om børnene har i perioder været vanskeligt, men retten kan ikke anse det for godtgjort, at dette alene beror på Fs forhold.
På denne baggrund finder retten ikke, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, og retten har derfor ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed. Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter familierettens samlede vurdering af Ds forhold, herunder indtrykket af ham under børnesamtalen, skal D have samvær med F i overensstemmelse med Fs påstand, dog sådan at samværet i efterårsferien skal være i ulige år gældende fra 2025. Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Under hensyn til det samvær, som har fundet sted, finder retten intet grundlag for at bestemme, at en anke af dommen inden 14 dage skal medføre, at dommens bestemmelse om samvær ikke kan fuldbyrdes. Dommen kan derfor fuldbyrdes straks, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1, 3. pkt.
Resultat: Parterne har fortsat fælles forældremyndighed over P, født den * december 2011 og D, født den * juli 2016.
Løbende samvær: D har ret til samvær med F i ulige uger fra torsdag med afhentning i skole til tirsdag med aflevering i skole.
Feriesamvær:
Vinterferie: I lige år har D ret til ferie med F fra sidste skoledag før ferien med afhentning i skole til første skoledag efter ferien med aflevering i skole.
Påske: I ulige år har D ret til ferie med F fra fredag før palmesøndag med afhentning i skole til onsdag før skærtorsdag kl. 16, hvor M henter D hos F. I lige år har D ret til ferie med F fra onsdag før skærtorsdag kl. 16, hvor F henter D hos M, til første skoledag efter ferien med aflevering i skole.
Sommerferie: D har ret til ferie med F i 2 + 1 uge. Sommerferiesamværet starter en lørdag kl. 12, hvor F henter D hos M, og afsluttes en lørdag kl. 12, hvor M henter D hos F. Sommerferiesamværet placeres efter nærmere aftale mellem M og F. Hvis der ikke opnås enighed, bestemmer M placeringen af sommerferiesamværet i ulige år, og F bestemmer placeringen af sommerferiesamværet i lige år.
Sommerferiesamværets placering skal meddeles den anden forælder skriftligt senest den 1. maj i samme år, som sommerferiesamværet skal afholdes.
Efterårsferie: I ulige år gældende fra 2025 har D ret til ferie med F fra sidste skoledag før ferien med afhentning i skole til første skoledag efter ferien med aflevering i skole.
Juleferie: I lige år har D ret til samvær med F fra den 23. december kl. 12, hvor F henter D hos M, til den 28. december kl. 12, hvor M henter D hos F. I ulige år har D ret til samvær med F fra den 28. december kl. 12, hvor F henter D hos M, til første skoledag efter ferien med aflevering i skole.
Bortfald: Weekend- og hverdagssamvær, der falder helt eller delvist i bopælsforælderens ferie, bortfalder helt, hvis bopælsforælderen afholder ferie. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Kommentar.
Sagen var anlagt af F med primært ønske om fastsættelse/ændring af samvær.
M ønskede den fælles forældremyndighed ophævet.
Dommen er i sit indhold meget ”tynd” med hensyn til faktum.
Især P har større udfordringer af forskellig art, der mest er af psykologisk karakter. Herunder har hun en diagnose, som ”systemet” ikke er helt sikker på.
Samarbejdet mellem forældrene om især P har været svært. P har i meget lang tid ikke været i skole. Forældrene har ikke været enige om Ps udfordringer eller om skolevalg og om håndtering af diagnoseproblematikken.
I forældreansvarssager er det stort set altid sådan, at begge forældre hævder at være samarbejdsvillige. Lige så sikkert er det, at man under sagen virkelig er samarbejdsvillig og ikke bremser noget som helst. For nylig var jeg ude for nøjagtig det samme i en sag, hvor det heldigvis kunne dokumenteres, at Fs villighed til underskrivelse om pas kom frem i et retsmøde, hvor papirerne blev lagt frem til underskrift.
Dommerne tror stort set altid på, hvad de hører – og på det bedste i forældrene. Ofte kalder jeg det for ”dommernaivitet”.
Fænomenet med aktuel samarbejdsvilje sås også i den konkrete sag.
P har ikke ønsket samvær men har periodevis deltaget i det samvær, som D har haft. F frafaldt påstand om samvær for P, hvorfor P ikke er omfattet af samværet.
Viggo Bækgaard
19. oktober 2023