Fortsat fælles forældremyndighed over D på 2 år og P på næsten 4 år. Bopæl hos M ikke anfægtet. Samvær fastsat som 10/4 samvær med 3 overnatninger den ene uge og en den næste. Kort optrapning og feriesamvær, Retten på Frederiksberg 17. september 2024, utrykt
Byrettens begrundelse
I medfør af forældreansvarslovens § 4 skal afgørelser om samvær træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til hovedprincippet i loven om, at et barn har ret til to forældre, der i fællesskab har ansvaret for barnet. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns forhold, og vurderingen bør indeholde en bredere bedømmelse både ud fra et kortere og længere tidsperspektiv.
Forældremyndighed
Familieretten lægger til grund, at parterne har et konfliktfyldt forhold. Der er imidlertid ikke påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om D og Ps forhold til børnenes bedste. Familieretten har således ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Samvær
Ud fra parternes forklaringer og oplysningerne i sagen lægger familieretten til grund, at børnene er knyttet til begge forældre. Der er ikke i sagens oplysninger eller under parternes forklaringer fremkommet oplysninger, der efter familierettens vurdering kan begrunde, at D og P ikke skal have samvær med deres far. Det vil efter familierettens vurdering være bedst for børnene, at der fastsættes en fast samværsordning, som kan skabe kontinuitet og forudsigelighed for børnene og medvirke til, at børnenes relation til deres far opretholdes.
På den baggrund fastsættes en 10/4-ordning med én overnatning i den ene uge og tre overnatninger i den anden uge som nedenfor bestemt. Ordningen er fastsat ud fra børnenes alder og hensyntagen til, at børnene på den ene side bør have hyppigt samvær med deres samværsforælder for at kunne opbygge og opretholde en relation og på den anden side ikke bør være for mange overnatninger i træk væk fra deres bopælsforælder. Der er endvidere lagt vægt på, at samværet i et vist omfang sker i weekenden, og at overleveringerne i videst mulige omfang sker i institutionerne.
Af hensyn til børnene etableres samværet efter en optrapningsordning på ca. tre måneder.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Byrettens resultat:
F frifindes for påstanden om ophævelse af den fælles forældremyndighed.
D, født den * juni 2022, og P, født den * oktober 2020, skal have samvær med F på følgende måde:
Løbende samvær
Lige uger:
Lige uger fra torsdag med afhentning i institution til fredag med aflevering i institution. Første gang torsdag den 3. oktober 2024 til og med den 9.-10. januar 2025.
Lige uger fra fredag med afhentning i institution til efterfølgende mandag med aflevering i institution. Første gang mandag den 23. januar 2025.
Ulige uger:
Ulige uger fra torsdag med afhentning i institution til fredag med aflevering i institution. Første gang torsdag den * oktober 2024.
(Feriesamvær specificeres ikke her).
Kommentar.
Jeg lagde afgørelsen op, da den faldt og undlod på det tidspunkt at kommentere på den, da jeg følte mig helt sikker på, at den ville blive anket af H. Det byggede jeg ærlig talt på sagens forløb.
Ankefristen er nu udløbet, uden at den er anket.
Jeg repræsenterede F i sagen. Det var en af de sager, hvor der på den ene side var vældig mange ”beskyldninger” rettet mod F fra M samtidig med, at der reelt ”ind imellem” var et fornuftigt samarbejde og dialog mellem parterne direkte. Mit indtryk var ærlig talt, at Ms advokat hele tiden forsøgte at anspore M til at spænde ben for samarbejdet.
Der havde kortvarigt i forbindelse med samlivsbruddet været lidt småproblemer hos F. Disse udfordringer blev pustet voldsomt op under sagen og især under hovedforhandlingen. Men det var også en situation, hvor årsag og virkning var usikker. Var problemerne alene hos F – eller var Ms adfærd en del af både årsag og virkning?
Min egen principfaste tilgang er gentaget gang på gang på denne hjemmeside. ”Tvivlens nådegave”! Jeg havde derfor lagt op til både børnesagkyndig undersøgelse og forældrekompetenceundersøgelse af begge forældre, uden at retten fandt det nødvendigt.
Der deltog en børnesagkyndig under hovedforhandlingen i et model b-møde selvfølgelig uden børnesamtaler grundet børnenes alder.
Såvel den børnesagkyndige som dommeren var reelt knivskarp i deres vurderinger efter hovedforhandlingen. Der udviklede sig en ret kraftig diskussion mellem Ms advokat og retten. Diskussionen havde karakter af en lidt underlig efterprocedure, som jeg forundret blot lyttede til, da vinden bestemt og med rette blæste i Fs retning.
Den foreløbige ende på retsmødet blev en kraftig opfordring til at forlige sagen ud fra de retningslinjer, som blev tilkendegivet.
Herefter kom der et brev fra Ms advokat med helt og aldeles uacceptable krav til betingelser for samvær. På Fs vegne tilbød jeg en tryghedsmodel for samvær i en prøveperiode.
Den model blev afvist, og F bad om en dom, som bortset fra trygheds”tilbuddet” og prøveperiode fulgte Fs ønsker.
Som sagt var jeg helt overbevist om, at dommen ville blive anket. Ankefristen er udløbet i dag, og jeg kan derfor kun håbe på børnenes vegne, at der for alvor falder ro på, og at samværsordningen kommer til at fungere uden indblanding udefra.
Viggo Bækgaard
16. oktober 2024