Fortolkning af bortfaldsbestemmelse i ferie, der falder helt eller bare delvis i bopælsforælderens ferie, Fm 2021/86
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af samværsaftalen, at M skulle have haft ordinært samvær fra fredag i ulige uger til fredag i lige uger. F afholdt som bopælsforælder ferie med barnet i skoleferien i uge 7.
Det fremgår af samværsaftalen, at
“Bortfald af samværet:
Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med B, hvis ferien ligger i skoleferierne. Ved skoleferier forstås vinter-, påske,- sommer-, efterårs- og juleferien.”
Da samværet delvist lå i bopælsforælderens ferie med barnet, bortfaldt samværet i sin helhed. Der er således ikke sket misligholdelse af samværet ved ikke at udlevere barnet til samvær fra mandag i uge 8, hvorfor sagen nægtes fremme.
Resultat: Sagen nægtes fremme.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens afgørelse.
Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
kommentar:
Afgørelsen viser, at det kan være ret vigtigt, hvordan en samværsaftale er formuleret.
Jeg måtte have en kalender frem for lige at gennemskue, hvad samværsforælderen er ”gået glip af” via formuleringen.
Der skulle have været samvær fra fredag den 19. februar (i uge 7) til fredag den 26. februar (i uge 8).
Vinterferien i uge 7 ville altså være sluttet mandag den 22. februar ved skolestart.
Formuleringen er klar nok og afgørelsen derfor rigtig. Men man kan vel egentlig godt sige, at samværsforælderen på den måde er ”snydt” for 4-5 dage.
Bopælsforælderen fik i øvrigt afslag på fri proces til kæremålet.
Viggo Bækgaard
15. december 2021