Det forhold at et af 3 børn var forhindret i at komme på samvær, betød ikke, at de to andre kunne tilbageholdes, TFA 2018/201 ØLK
Fogedrettens begrundelse
Indledningsvis bemærkes, at retten adskillige gange tidligere har behandlet samværsproblematikker mellem parterne, senest i december 2017.
Retten bemærker endvidere, at efter sædvanlig praksis betyder det forhold, at et barn er lovligt forhindret i samvær, ikke, at samværet bortfalder for andre søskende, der er omfattet af samværsdokumentet, ligesom dette heller ikke er gjort til et konkret vilkår i denne sag.
På den baggrund finder retten ikke, at M egenrådigt skal kunne bestemme, hvornår der skal være samvær for de børn, der ikke er forhindret, og på den måde misbruge instituttet om automatisk erstatningssamvær, uanset hun gør gældende, at det sker i børnenes tarv.
Retten finder ikke, at der er noget forhold hos F, der taler imod, at samværet afholdes med de to mindste børn alene, og da det efter forklaringen for retten i dag er sikkert, at ingen af børnene bliver udleveret til samvær i morgen, tager retten hans påstand til følge.
For at sikre, at afgørelsen efterleves, pålægger retten M en tvangsbøde som nedenfor bestemt.
Derfor bestemmes
M skal udlevere B1 og B2 til samvær hos F lørdag den 3. marts 2018 kl. 09.00.
Der pålægges M en tvangsbøde på 1.500 kr. ved manglende udlevering uden gyldig grund.
Tvangsbøder kan inddrives eller afsones.
Landsrettens begrundelse
Det fremgår af retsbogen, at M den 2. marts 2018 i fogedretten erklærede, at hun ikke agtede at udlevere B1 og B2 til samvær den 3. marts 2018 som fastsat i gældende samværsdokument af 15. oktober 2017. Der forelå herefter en situation, hvor det var sikkert, at bestemmelsen om samvær ikke ville blive overholdt. Landsretten tiltræder, at fogedretten på denne baggrund ikke afviste at behandle sagen.
Efter det foreliggende lægger landsretten til grund, at tvisten i sagen alene omhandler, hvorvidt det efter Statsforvaltningens afgørelse om samvær er gjort til et vilkår for F’s ret til samvær med hver af børnene, at alle 3 børn deltager i samværet.
Landsretten tiltræder af de af fogedretten anførte grunde, at dette ikke er gjort til et vilkår, og at nægtelse af udlevering af B1 og B2 til samvær den 3. marts 2018 derfor er en tilsidesættelse af samværsdokumentet. Det forhold, at M måtte have tilbudt erstatningssamvær, ændrer ikke herved.
Efter tvistens karakter tiltræder landsretten, at der ikke er afholdt samtale med børnene, jf. retsplejelovens § 537, stk. 2.