Forældremyndighed til M over 2 børn på 6 og 9 år til M, som ville flytte til udlandet. F var idømt langvarig fængselsstraf for narkokriminalitet. Samvær fastsat, TFA 2024/63 VLD
Byrettens begrundelse:
Familieretten lægger til grund, at faren nu ved endelig dom er idømt 9 års fængsel for grov narkokriminalitet, og at han også forud for parternes samliv er dømt for grov narkokriminalitet. Det lægges desuden til grund, at han har inddraget sit særbarn, en søn på omkring 18 år, i denne narkokriminalitet, og at denne også blev varetægtsfængslet for 3 år siden og idømt en meget langvarig fængselsstraf. Som følge af varetægtsfængslingen har forældrenes samliv været ophævet siden januar 2020. Efter at moren i adskillige måneder sammen med børnene havde besøgt faren i fængslet, opstod der i sommeren 2021 store uoverensstemmelser mellem parterne i sammenhæng med, at moren ønskede forældremyndigheden alene. Herefter ophørte besøgene i fængslet, og farens kontakt med drengene har herefter været begrænset til den månedlige telefonkontakt, som retten fastsatte i november 2021, og efter farens egen forklaring er hans kendskab til børnenes forhold i dag begrænset til de oplysninger, som han får fra lærere og pædagoger.
Parterne har i dag intet samarbejde om drengene og har ikke haft det siden sommeren 2021. Det er tydeligt, at moren ikke har noget ønske om kommunikation og egentlig samarbejde med faren, men faren har heller ikke vist sig fleksibel i forbindelse med f.eks. overførsel af børnepenge, tilladelse til udenlandsrejse og lignende. Moren har igennem flere år haft en kæreste i Norge, som hun ønsker at flytte op til sammen med børnene. Faren skal derimod sidde i fængsel i flere år endnu, og familieretten finder ikke, at der er forhold omkring børnenes sprog eller trivsel eller mulighed for samvær med faren, som gør, at det vil være betænkeligt at tillade, at de flytter med deres mor til Norge.
Familieretten finder på denne baggrund, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan og ikke vil kunne samarbejde om drengene. Efter en samlet vurdering er det derfor bedst for B og A, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges moren alene, ligesom det tillades hende at bosætte sig med børnene i Norge.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4 og § 17, stk. 1, jf. § 3, jf. §§ 1 og 4.
Det er familierettens indtryk ud fra parternes forklaringer og tidligere samtale med A, at børnene er meget påvirket af deres mors fjendtlige indstilling til faren. Det må på den anden side også anses for meget naturligt, at moren er stærkt bekymret for farens indflydelse på børnene, da han tidligere har været idømt 5 års fængsel for grov narkokriminalitet og nu har fået en dom på 9 års fængsel for lignende kriminalitet, som han inddrog sin hjemmeboende søn på 18 år i. Det er desuden bekymrende, at faren i forhold til børnene ikke påtager sig ansvaret for at have bragt familien i den svære situation, men i stedet antyder, at moren, som er børnenes primære tryghedsperson, også skulle have været en del af den pådømte kriminalitet. Moren har dog ikke helt modsat sig kontakt mellem børnene og faren, og efter en samlet vurdering finder familieretten da også, at det vil være bedst for børnene at opretholde kontakt og have et vist mindre samvær med faren, så de kan bevare kendskabet til ham. Som følge af den snarlige flytning til Norge og farens fortsatte fængsling finder familieretten, at det vil være bedst for børnene, at der indtil flytningen er samvær i 2 timer hver 4. uge efter nærmere aftale med Kriminalforsorgen (ledsaget udgang).
Efter flytningen skal der fortsat være samvær i 2 timer, men alene to gange om året i Danmark efter nærmere aftale med Kriminalforsorgen. Det forudsættes, at samværet så vidt muligt afvikles uden for skoletiden og gerne i en weekend. Det forudsættes endvidere, at samværet kan ske hos eller sammen med farens forældre, så moren så vidt muligt ikke skal deltage i samværet. Der fastsættes endvidere fortsat anden kontakt i form af telefonisk kontakt som nedenfor bestemt.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens §§ 19, 21 og 22.
Domsresultat byretten:
Den fælles forældremyndighed ophæves, og M skal have forældremyndigheden alene over B, født den … 2017, og A, født den … 2014. Det tillades M at bosætte sig med børnene i Norge.
Landsrettens begrundelse:
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at parterne gennem de seneste år har haft et konfliktfyldt indbyrdes forhold, at de kun i meget begrænset omfang kommunikerer med hinanden, og at de realistisk set ikke er i stand til at have et egentligt samarbejde om børnene.
Landsretten finder på denne baggrund, at der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, jf. forældreansvarslovens § 11. F afsoner for tiden en lang fængselsstraf, og børnene må anses for at være mest knyttet til M, som de bor hos. Landsretten tiltræder derfor, at det er bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed over børnene ophæves, og at forældremyndigheden over børnene tillægges M alene.
Da forældrene herefter ikke længere har fælles forældremyndighed, skal der ikke træffes afgørelse vedrørende bopæl, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne om parternes og børnenes forhold må det anses for bedst for børnene, at de indtil flytningen til Norge har samvær med F under dennes udgang fra fængslet i to timer hver fjerde uge (ulige uger) efter nærmere aftale med kriminalforsorgen, og at de efter flytningen til Norge har samvær med F under dennes udgang fra fængslet i tre timer hvert halve år efter nærmere aftale med kriminalforsorgen.
F afsoner en lang fængselsstraf, og børnene forventes at flytte med M til Norge. Under hensyn til børnenes mulighed for under disse omstændigheder at bevare kontakten til deres far må det anses for bedst for børnene, at der som supplement til samværet skal være anden kontakt i form af videosamtaler som fastsat nedenfor, jf. forældreansvarslovens § 22.
Landsrettens resultat.
Den fælles forældremyndighed over børnene A, født den …, og B, født den … 2017, ophæves, og forældremyndigheden over børnene tillægges M alene.
A og B skal indtil flytningen til Norge have samvær med F under dennes udgang fra fængslet i to timer hver fjerde uge (ulige uger) efter nærmere aftale med kriminalforsorgen. Efter flytningen til Norge skal A og B have samvær med F under dennes udgang fra fængslet i tre timer hvert halve år efter nærmere aftale med kriminalforsorgen.
A og B skal have anden kontakt med F i form af en videosamtale i op til en time fredag i ulige uger kl. 18.30. Kontakten sker ved, at F ringer op til M. Videosamtalen bortfalder i de uger, hvor der er samvær.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for nogen af retterne til den anden part eller til statskassen.