Forældreansvarssag hjemvist til afklaring af, om parternes ægteskab kan anerkendes her i landet. Også om børnebortførelse, TFA 2022/335 ØLD
Byrettens begrundelse: Københavns Byret.
En sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt kan bl.a. behandles her i riget, når barnet har bopæl her, jf. retsplejelovens § 448 g, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af retspraksis, at i de sager om forældremyndighed mv., der indledes i Familieretshuset, og som af Familieretshuset indbringes for domstolene til afgørelse, er det forholdene på tidspunktet for Familieretshusets modtagelse af anmodningen, der er afgørende, også for Familierettens kompetence.
F indbragte sagen for Familieretshuset den 3. august 2020.
Det fremgår af sagen, at M er udrejst af Danmark med børnene den 10. august 2020.
Da børnene således havde bopæl i Danmark på tidspunktet for Familieretshusets modtagelse af anmodningen, er Familieretten kompetent til at behandle sagen.
Påstanden om afvisning tages derfor ikke til følge.
Spørgsmålet er herefter, om M har forældremyndigheden over børnene alene, eller om parterne har fælles forældremyndighed. Hvis parterne har fælles forældremyndighed, er spørgsmålet dernæst, om den fælles forældremyndighed skal ophæves og midlertidigt eller permanent tillægges F alene.
Det fremgår af Familieretshusets afgørelse om midlertidigt samvær, at Familieretshuset ved afgørelsen har lagt til grund, at M har forældremyndigheden over børnene alene. Dette fremgår også af CPR-registeret. Det fremgår endvidere af sagen, at udlændingemyndighederne i en udtalelse til brug for sagen har oplyst, at udlændingemyndighederne ved afgørelsen af parternes opholdstilladelser i Danmark ikke har anerkendt parternes ægteskab i [land i Mellemøsten].
På den anførte baggrund, og da retten ikke finder, at det ved fremlæggelsen af vielsesattesten og dokumentet om forældremyndighed mv. er godtgjort på tilstrækkelig måde, at F har del i forældremyndigheden, lægger retten til grund, at M har forældremyndigheden over børnene alene.
Da F ikke har del i forældremyndigheden, og da der som følge heraf ikke foreligger en international børnebortførelse, kan F hverken få medhold i sin principale eller subsidiære påstand.
M’s påstand om frifindelse tages derfor til følge.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten lægger til grund, at der ikke er blevet taget stilling til, om parternes ægteskab indgået i [land i Mellemøsten] kan anerkendes her i landet, jf. ægteskabslovens § 22 b. Da afklaring heraf har betydning for behandlingen af sagen efter forældreansvarsloven, ophæver landsretten familierettens dom for så vidt angår spørgsmålet om fælles forældremyndighed efter forældreansvarslovens § 6 og hjemviser sagen til familieretten til fornyet behandling, herunder med nærmere stillingtagen til dette spørgsmål.
Kommentar:
Jeg gengiver begrundelserne men fremhæver, at jeg ikke har været nede i detaljerne om den lidt specielle jura på det særlige område.
Umiddelbart undrer det, at gyldigheden af et ægteskab skulle have betydning for en forældreansvarssag i Danmark. Der er jo i dag mange børn, som ikke er ”ægtebørn”.
Viggo Bækgaard
26. oktober 2022