Fogedsag mod 8 årig S skulle gennemføres trods dramatiske omstændigheder, TFA 2008/60 VLK
M havde i en periode holdt S fra samvær, fordi S angiveligt var bange for F. Samværet havde tidligere – for ca. et år siden – fungeret tilfredsstillende. Der havde også været nogle episoder, hvor F havde ladet S klippe. F havde haft polititilhold i forhold til M angiveligt grundet dødstrusler..
En episode, hvor F havde forsøgt at afhente S på en restaurant, havde udviklet sig så voldsomt, at der var blevet tilkaldt politi.
Sagen var i fogedretten af to omgange.
Fogedrettens begrundelse – 27. september 2007:
Fogedretten finder det trods parternes forklaring om episoden på Jensens Bøfhus ikke godtgjort, at der er så alvorlig fare for D’s sjælelige eller legemlige sundhed ved samværet, som i henhold til retsplejelovens § 536 må kræves for at undlade at fuldbyrde statsforvaltningens afgørelse om samvær.
Fogedretten finder heller ikke, at det i øvrigt fremkomne giver grundlag for at nægte samværet, ligesom der ikke findes at være grundlag for at udsætte sagen på børnesagkyndig undersøgelse eller på statsforvaltningens afgørelse.
På baggrund af M’s udsagn om, at D ikke vil blive udleveret, fastsættes en tvangsbøde på 1.000 kr., såfremt D ikke udleveres til samvær fredag den 28. september 2007 som fastsat i statsamtets samværsafgørelse af 12. juni 2001.
……
F forsøgte herefter at afhente S, men fik ham ikke udleveret. Det fremgår, at M havde fået kommunen til at undersøge forholdene (i h. t. bistandslovens bestemmelser), og at de havde været til møde i statsforvaltningen, der ville indhente yderligere oplysninger og evt. tale med S.
Fogedrettens kendelse 9. oktober 2007
På baggrund af det af parterne forklarede finder fogedretten ikke, at M har været berettiget til at tilbageholde D fra samvær den 28. september 2007, hvorfor den pålagte bøde er forfalden til betaling.
Derfor bestemmes
M skal betale en bøde på 1.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.
Fogeden bestemte samtidig med denne kendelse at indkalde D til en samtale men afviste at udsætte sagen på det eller på statsforvaltningens afgørelse.
Vestre Landsrets kendelse:
Af de grunde, som fogedretten har anført, tiltrædes det, at fogedretten i kendelsen af 27. september 2007 har bestemt, at fogedsagen skulle fremmes.
Landsretten stadfæster derfor den påkærede kendelse, idet herved bemærkes, at landsretten ikke har taget stilling til, om den samtale, som fogedretten har haft eller skal have med D, eller det møde, der efter det oplyste skal finde sted i statsforvaltningen, giver anledning til på dette grundlag at nægte fremme af fogedsagen.
Kommentar:
Det er en af de sager, som virker uhyre skræmmende på mig. Man må igen og igen sige, at fogedretten er en myndighed, der stort set “bare” skal gennemføre det, som andre har bestemt, eller som parterne har aftalt med såkaldt eksekutionsklausul. Der er bestemmelser i retsplejeloven, der siger, at de også skal vurdere konkret, om udlevering vil være til psykisk eller sjælelig skade for barnet. Det er et voldsomt krav.
Jurister er til tider det mest kyniske folkefærd, man kan forestille sig.
Konkret virker det grotesk på mig, at fogeden som det mindste tager en børnesagkyndig samtale med barnet, inden barnet tvinges til udlevering.
Det er måske den mest urimelige fogedafgørelse, jeg har læst fra landsretten i flere år. Når det er sagt, må jeg samtidig slå fast, at man jo kun i TFA læser et kort referat. Men at kræve barnet udleveret uden samtale få dage efter ikrafttræden af forældreansvarsloven, hvor det er fastslået, at barnet i alle sager skal inddrages, virker nærmest provokerende.
Viggo Bækgaard