Fogedsag gennemført vedr. 10 årig D uden samtale med D, da der kort forinden havde været samtale i Statsforvaltningen, TFA 2016/238 ØLK
Byrettens begrundelse:
Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal under en samtale have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet, jf. retsplejelovens § 537, stk. 2.
Da der er afholdt børnesamtale med B den 8. februar 2016 i Statsforvaltningen og fremlagt notat fra børnesamtalen, finder fogedretten ikke grundlag for at udsætte sagen på yderligere børnesamtale i fogedretten, idet dette vil være til skade for barnet, der uden rimelig grund inddrages i forældrene konflikt.
F’s anbringender om blandt andet, at de tidligere afgørelser er truffet trods manglende eller fejlagtige oplysninger fra institutioner og kommunens børnefaglige konsulenter, kan ikke føre til et andet resultat.
På baggrund af ovenstående, og henset til, at der ikke for fogedretten er fremkommet og dokumenteret oplysninger om det modsatte, finder fogedretten, at det ikke vil være til alvorlig fare for B’s sjælelige eller legemlige sundhed, at han tilbageleveres i overensstemmelse med de afsagte afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Fogedretten har herved navnlig lagt vægt på, at det forhold, som den manglende tilbagelevering støttes på, skulle være et enkeltstående dask, som er sket år tilbage, og at forholdet allerede er blevet bragt op og behandlet i forbindelse med de tidligere trufne afgørelser, uden at dette har ført til bekymring for barnets trivsel fra kommunen.
Uanset oplysningerne om F’s prægning af B ved længerevarende samvær, finder fogedretten ikke grundlag for at ophæve eller reducere det fastsatte samvær i uge 8.
Derfor bestemmes: Sagen fremmes, og barnet B skal tilbageleveres til moderen, M.
Fogedretten fastsatte en tvangsbøde til F på 500 kr. per dag, hvor B ikke udleveres efter den 13. februar 2016.
Landsrettens begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 537, stk. 2, at der under en fogedsag i henhold til retsplejelovens kapitel 48 a, herunder om udlevering af et barn til forældremyndighedsindehaveren, skal afholdes en samtale med barnet, hvis barnet har den fornødne alder og modenhed. I samtalen skal deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant fra kommunen. Landsretten lægger til grund, at 10-årige B efter samvær med F den 8. februar 2016 ikke blev afleveret hos forældremyndighedsindehaver M, og at B fortsat opholder sig hos sin far. Af notat udarbejdet af Statsforvaltningen den 8. februar 2016 fremgår, at der samme dag blev gennemført en samtale med B med deltagelse af børnesagkyndig rådgiver, psykolog Anne Dorte Grauballe. Under samtalen gav B udtryk for, at han ønskede mere samvær med sin far, samt at han var bange for sin mor, der havde slået og råbt højt.
Samtalen i Statsforvaltningen er afholdt få dage før mødet i fogedretten den 12. februar 2016. Under mødet fik B mulighed for at udtrykke sine synspunkter om samvær med sine forældre. Henset hertil og til de af fogedretten i øvrigt anførte grunde tiltræder landsretten, at der under disse omstændigheder ikke er afholdt en yderligere samtale med B i fogedretten forud for afgørelsen om at fremme fogedsagen.
Landsretten bemærker, at såfremt der ved fogedforretningen skal anvendes umiddelbar magt, følger det af retsplejelovens § 537, stk. 4, at der skal deltage en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Henset til den foreliggende statusudtalelse fra B’s skole fra den 2. februar 2015 og udtalelse fra … Kommune af 26. marts 2015 samt at der den 9. februar 2016 er iværksat børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at B’s sjælelige eller legemlige sundhed vil udsættes for alvorlig fare ved fuldbyrdelse af fogedsagen, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6.
Landsretten tiltræder endvidere, at der er pålagt F daglige tvangsbøder af 500 kr. pr. dag, hvor B ikke udleveres til M efter den 13. februar 2016 i henhold til retsplejelovens § 537, stk. 3.
Da det i øvrigt af F for landsretten anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten herefter fogedrettens afgørelse.