Fogedretten skulle have fremmet en samværsfogedsag, selv om tidspunktet for samværet ikke var kommet, da det var utvivlsomt, at barnet ikke ville blive udleveret, TFA 2017/159 VLK (U2017/1367).

Fogedretten skulle have fremmet en samværsfogedsag, selv om tidspunktet for samværet ikke var kommet, da det var utvivlsomt, at barnet ikke ville blive udleveret, TFA 2017/159 VLK (U2017/1367).

M skulle have B til samvær juleaften. F hævdede, at han holdt ferie med barnet og derfor ikke skulle udlevere. Endvidere hævdede han, at afgørelsen var uklar.

..
Fogedretten mæglede forlig og opfordrede i forbindelse hermed F til at udlevere B til samvær med M den 24. december 2016 kl. 11.00 som fastlagt af statsforvaltningen.

F erklærede sig ikke villig hertil.

Fogedretten afsagde herefter på begæring følgende Kendelse:

Da tidspunktet for B’s julesamvær med sin mor M endnu ikke er indtrådt, kan begæringen om tvangsfuldbyrdelse af statsforvaltningens afgørelse herom ikke fremmes i fogedretten, hvorfor
bestemmes:

M’s begæring om tvangsfuldbyrdelse af B’s ret til samvær med hende den 24. december 2016 kl. 11.00 nægtes fremme.

Landsrettens begrundelse

M har ikke under sagens behandling for fogedretten haft fri proces, og kæremålet har heller ikke en sådan karakter, at hun herunder findes at have behov for advokatbistand, jf. retsplejelovens § 500, stk. 2, hvorfor begæringen herom ikke imødekommes.
F erklærede i fogedretten, at han ikke ville udlevere B til samvær den 24. december 2016 kl. 11.00, således som Statsforvaltningen den 17. juni 2016 har truffet afgørelse om. Der forelå herefter en situation, hvor det var sikkert, at bestemmelsen om samvær ville blive misligholdt. På denne baggrund havde fogedretten ikke grundlag for at nægte at fremme sagen. M’s påstand tages derfor til følge, således at sagen hjemvises til fogedretten til realitetsbehandling.
(Parterne fik i øvrigt begge afslag på advokatbeskikkelse i sagen, da ingen af parterne havde konkret behov for advokatbistand).
Kommentar.
Man kan for det første konstatere, at fogedrettens fejl kom til at betyde, at M ikke fik julesamværet. Fogedens kendelse var 20. december og landsrettens den 6 januar.
Man kan derudover da godt stille spørgsmål ved afgørelsen om advokatbeskikkelse.
Viggo Bækgaard