Fogedretten kunne ikke bestemme omfanget af samvær under fogedsag, da grundlaget for fogedsagen var et retsforlig om bopæl, TFA 2016/8 VLK
Byrettens begrundelse:
Børnene har efter aftale mellem parterne siden marts 2015 boet hos deres far, da deres mor blev syg og indlagt på psykiatrisk afdeling. I en periode på ca. 14 dage op til den 10. juli har mor set børnene 2-3 gange hos far.
Det må efter M’s forklaring lægges til grund, at hun nu er i bedring. Henset til, at hendes ønske er at få samvær tirsdag-torsdag, må fogedretten antage, at hendes forhold efter hendes egen opfattelse er sådan, at hun ikke endnu kan påtage sig at have børnene, svarende til en 7/7-ordning.
Fogedretten bemærker indledningsvis, at parternes aftale om samvær efter 7/7-ordning som udgangspunkt ikke falder bort eller ændres som følge af, at samværet i en periode ikke har været gennemført på grund af den ene forælders sygdom.
Heroverfor må fogedretten tage hensyn til børnenes alder, at børnene siden marts 2015 kun har set deres mor i begrænset omfang, og at mor ikke kan påtage sig at have børnene i fuldt omfang.
På den baggrund er det fogedrettens opfattelse, at der bør fastsættes en optrapningsordning, hvor M i en periode får samvær i mindre omfang end efter en 7/7-ordning, jf. retsplejelovens § 536, stk. 4.
Da parterne efter det oplyste er indkaldt til møde i Statsforvaltningen den 11. september 2015 i anledning af F’s anmodning om ændring af bopæl og samvær, fastsætter fogedretten samvær, der gælder indtil dette tidspunkt.
Efter en samlet vurdering bestemmer fogedretten, at børnene B og A i perioden indtil 11. september 2015 er hos deres mor hver tirsdag og onsdag med afhentning i børnehaven og aflevering kl. 19 hos F.
Landsrettens begrundelse:
Det fremgår af retsbogen af 9. december 2013 fra Retten i Kolding, at parterne indgik et forlig, hvorefter børnene B og A har bopæl hos M, mens F har samvær med børnene i et nærmere bestemt omfang.
Da børnene således har bopæl hos M, er anmodningen om udlevering af børnene ikke en anmodning om tvangsfuldbyrdelse af samvær, men derimod en anmodning om tvangsfuldbyrdelse af retsforligets bestemmelse om bopæl. Fogedretten har på denne baggrund ikke hjemmel til at træffe en afgørelse som sket, hvorfor landsretten ophæver kendelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i fogedretten.